08/05-15
-
Pressemeddelelse
Rene Dif og Umut Sakarya vinder "Masterchef - Mig og min kok"
Der har her til aften været finale i "Masterchef - Mig og min kok" på TV3. Og det blev en flot finale, hvor den første udfordring var en dessert i form af de fleste kokkes mareridt; souffle! Og den - sammen med de andre finaleudfordringer - kom Rene Dif og Umut Sakarya bedst ud af.
"Masterchef - Mig og min kok" har været en nyskabelse på både TV3 og i Masterchefuniverset, idet det er første gang i Masterchefs historie, at dommerne har parret professionelle kokke med kendte madglade danskere i specialudgaven "Masterchef - Mig og Min Kok".
De startede 12 par og udover parrets evner i et køkken, blev deltagerne også parrenes samarbejde, hvordan de fordelte opgaverne imellem sig og ikke mindst, hvor gode parrene var til udvikle deres makkerskab og madkundskaber.
Vinderparret blev Rene Dif og kokken Umut Sakarya, køkkenchef og ejer af Food& i København. De kunne løfte Masterchef trofæet i vejret, da de gennem hele sæsonen var det par, der bedst formåede at samarbejde og udvikle sig til et stærkt gastronomisk makkerpar. Og den gastronomiske rejse slutter ikke her for Rene Dif. Han har fået så meget smag for madlavningskunsten, at han nu er tilmeldt et forløb på Hotel og restauration skolens kokkeuddannelse, og kan stå med sit svendebrev i hånden i starten af 2016.
På mandag vender Masterchef tilbage på TV3-skærmen med Masterchef Grill kl. 19.00 - hvor 12 kendte og grillglade danskere, seks kvinder og seks mænd - er trukket i Masterchef-forklædet og klar til grillkamp samtidig med at danskerne er begyndt at rykke grillen ud i det gode vejr! Og så øger det nok kun konkurrencen både hjemme og i TV, at Masterchef Grill er en kamp på køn - Hvem griller bedst, kvinder eller mænd?
På billedet ses vinderparret af "Masterchef - Mig og min kok"!
Pressekontakt
TV3's Kommunikationsafdeling
77 30 55 30