Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/05-15   -   Pressemeddelelse

Anders og Monique vinder Paradise Hotel 2015

Paradise Hotel afsluttede her til aften sin 11.sæson - og endnu gang blev det en forrygende finale, hvor troskab og tillid - eller mangel på samme - afgør den endelige præmie.

Og det blev Anders Meyer fra Silkeborg og Monique von Appen fra Ringsted, der vandt Paradise Hotel 2015.

I finalen stod de to over for Isabella og Kasper H, der ikke var i nærheden af sejren. Samtlige jurymedlemmer - med undtagelse af Mads - valgte nemlig Anders og Monique som vindere.

Efter den overbevisende sejr skulle Anders og Monique i troskabstest, hvor det nydannede par gik hele vejen uden at kaste kuglen, der ellers giver muligheden for at frarøve den anden parts præmiepenge. Dermed delte vinderparret den samlede præmiesum på 500.000 kroner og kunne altså tage 250.000 kroner med hjem hver især fra det luksuriøse hotel i Mexico. Det er kun fjerde gang, et par har formået at stole på hinanden i finalen i de nu 11 Paradise Hotel-sæsoner.

"Det er stadig ikke helt gået op for mig. Jeg har gået og holdt sejren hemmelig over for alle også min familie siden december. Kasper H og Philip var svære modstandere i finaleugen, men jeg havde en god fornemmelse alligevel", siger Anders, der til daglig arbejder som køkkenmontør og bartender i Silkeborg.
Både Anders og Monique blev sendt ud af hotellet i løbet af programmet. Alligevel formåede de at opnå så stor popularitet, at de begge blev valgt ind, da de kom tilbage i "morderugen". Især Monique lagde sig ud med adskillige deltagere i løbet af sæsonen.

"Jeg er utrolig stolt over, at jeg kunne spille så stærkt og så alligevel blive valgt ind igen. Jeg tog mange upopulære valg, men det viste sig at være det rigtige i sidste ende", siger Ringsted-pigen.

Paradise Hotel sæson 11 har haft seertal på 123.000 i snit på flow-tv. Og programmet har tillige igen været det mest sete på streamingstjenesten Viaplay, ligesom TV3.dk med eget talkshow har haft stor glæde af Paradise-seerne og brugere.

På billedet til venstre ses de to vindere sammen med værten Rikke Gøransson.

Vindere gennem årene:

Sæson 1 (2005)
Vindere: Benjamin (250.000 kr.) og Dorthe (0 kr.)

Sæson 2 (2006)
Vindere: Linda (175.000 kr.) og David (0 kr.)

Sæson 3 (2007)
Vindere: Camilla(450.000 kr.) og Kenneth (0 kr.)

Sæson 4 (2008)
Vindere: Diana (250.000 kr.) og Nick (250.000 kr.)

Sæson 5 (2009)
Vindere: Frederik (250.000 kr.) og Line-Sofie (250.000 kr.)

Sæson 6 (2010)
Vindere: Peter (250.000 kr.) og Cecilie (250.000 kr.)

Sæson 7 (2011)
Vindere: Nick (250.000 kr.) og Tina (0 kr.)

Sæson 8 (2012)
Vindere: Julian Koch Damhus (225.000 kr.), Tina Maria Hansen (225.000 kr.)

Reunion (2012)
Vindere: Frederik (250.000 kr.)

Sæson 9 (2013)
Vindere: Nicolas Butler (300.000 kr) & Sandra Rud Gaasedal (0 kr)

Sæson 10
Vindere: Martin Dengsøe 300.000 kr. og Sandy Eskobar (0 kr)

Pressekontakt

TV3's Kommunikationsafdeling
  77 30 55 30

Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire