Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/06-15   -   Pressemeddelelse

TV3 og Viaplay lancerer nyt tv-drama

TV3 og Viaplay lancerer nu et nyt, original nordisk tv-drama, der skal have premiere i 2016. Arbejdstitlen er "Black Widows" og tre prominente, skandinaviske skuespillerinder skal spille hovedrollerne.

"Black Widows er en perfekt dramaserie. Drama-serier henover landegrænser har de senere år vokset sig yderst populære, og Black Widows er en unik serie for alle platforme i flere lande, siger Morten Mogensen, CCO for Free-TV i MTG Scandinavia.

Et navn fra castet kan vi afsløre allerede nu, nemlig den svenske stjerneskuespiller Peter Stomare, der i den forbindelse siger:

"Det bliver et spændende projekt at arbejde med og jeg er meget opsat på at komme i gang", siger Peter Stormare, der dog må vente til juli, før optagelserne begynder.

"Black Widows" produceres i et samarbejde mellem MTG TV i Sverige, Norge og Danmark samt den pan-nordiske streamingstjeneste Viaplay.

"I de senere år har vi set det skandinaviske publikum tage imod dramaserier, hvor flere lande og skuespillere fra flere lande. Hele historien i Black Widows gør, at vi er meget overbeviste om at have fundet en solid base for de store drømme, vi har om igen at spille med på Drama-banen", siger Morten Mogensen.

Serien er på otte episode af en times varighed og bygger på den finske succes "Black Widows" fra 2014. Det er en af de mest succesfulde udsendelser i Finland nogensinde. Serien blander personlige relationer og et stærkt krimi-plot med stor uforudsigelighed.

""Black Widows" vil styrke vores i forvejen stærke udbud af tv-serier og drama på Viaplay. Vi har også i en rum tid kigget efter det perfekte projekt at co-producere mellem vores TV-stationer og Viaplay. Jeg er sikker på, at "Black Widows" vil fascinere seere på både TV og på nettet", siger Jakob Mejlhede Andersen, Executive VP MTG Programming and Content Development.

Optagelserne til "Black Widows" ligger fra sidst i juli 2015 frem til og med oktober 2015. Det endelige cast offentliggøres først senere.

Pressekontakt

Søren Hedman
Pressechef
  +45 40 57 97 15

Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire