Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/11-15   -   Pressemeddelelse

14 junior-kokke er klar til at imponere i Masterchef-køkkenet

Det er 14 af de allerdygtigste junior-talenter, der møder hinanden, når Masterchef Junior er tilbage på TV3 mandag den 9. november kl. 19.00.

Den yngste deltager er kun 10 år, men det betyder ikke at dommerne, Thomas Castberg og Jakob Mielcke, har slækket på kravene. Der skal både talent, viljestyrke, kreativitet og hårdt arbejde til for at nå finalen.

I Masterchef Junior er nerverne på højkant fra første sekund, når de 14 unge kokketalenter skal arbejde sammen to og to - og bliver præsenteret for en kæmpestor, grim havtaske, som skal tilberedes og serveres på kun 45 minutter. For deltagerne ved, at hvert sekund tæller, og at de risikerer at måtte forlade konkurrencen allerede efter første program.

Udfordringerne fortsætter igennem to uger, hvor de talentfulde juniorer både vil blive testet i avancerede teknikker i dessertkøkkenet og på, om de kan lave mad til mange på én gang, når køkkenet rykker til Cirkus Dannebrogs manege.

Konkurrencen kulminerer i den afgørende finale, hvor én af de tre tilbageværende deltagere, omgivet af familie og venner, endelig kan udråbes til vinder af Masterchef Junior.

Men den kulinariske underholdning fortsætter! For at komme i den helt rette julestemning følger TV3 nemlig Masterchef Junior op med Masterchef Jul. I det hyggeligt pyntede køkken mødes de bedste fra 'MasterChef: Danmarks største madtalenter' her i en konkurrence på klassikere som flæskesteg, æbleflæsk og vaniljekranse. Undervejs bliver de også kastet ud i discipliner som fransk julemad og fedtfattige varianter, mens finalen er en udfordring i at fremstille den ultimative moderne julemiddag på blot to timer.

Masterchef Junior har sæsonpremiere mandag den 9. november kl. 19.00 på TV3
Masterchef Jul har sæsonpremiere mandag den 23. november kl. 19.00 på TV3

Billeder


Pressekontakt

Kim Poder
MTGTV's administrerende direktør
  77 30 55 00
TV3's Kommunikationsafdeling
  77 30 55 30

Firma

MTGTV A/S
Wildersgade 8
1408 København K, Danmark

  77 30 55 30

http://www.tv3.dk/

Modtag nyheder fra MTGTV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire