12/11-15
-
Pressemeddelelse
Se Argentina - Brasilien på TV3 SPORT og Viaplay
Når de to fodboldstormagter Argentina og Brasilien tørner sammen sent torsdag aften, så giver TV3 SPORT og Viaplay de danske fodboldseere muligheden for at se med.
TV3 SPORT og Viaplay har nemlig sikret sig rettigheden til at vise samtlige sydamerikanske kvalifikationskampe frem mod VM i 2018 i Rusland.
Og allerede i aften, torsdag, tørner to af verdens allerstørste landshold gennem tiderne sammen i kvalifikationsturneringens 3. runde. Hverken Argentina eller Brasilien er kommet specielt godt fra land i kvalifikationen, så der er rigtig meget på spil, når spillerne løber ind på Estadio Monumental i Buenos Aires torsdag aften.
'Der er få steder i verden, hvor landsholdsfodbold betyder så meget for folk, som det er tilfældet i Sydamerika. Og de kampe der betyder allermest er opgørene mellem Argentina og Brasilien. Derfor er det også en fornøjelse at kunne præsentere dette opgør for danskerne. Udover dette arvefjendeopgør så kommer TV3 SPORT til at vise et hav af kampe med kæmpestjerner som Suarez, Neymar, Messi, Di Maria, Aguero m.fl., så vi glæder os rigtig meget til at kunne byde de danske seere på masser af spænding, dramatik og god fodbold fra den sydamerikanske kvalifikationsturnering', siger ledende redaktionschef Kim Mikkelsen.
Argentina - Brasilien vises på TV3 SPORT 1 torsdag, ligesom flere udvalgte kampe fra runde 3 og 4 kampe vises på TV3 SPORT 1 og 2. Alle kampe vil blive vist live på Viaplay.
Pressekontakt
TV3's Kommunikationsafdeling
77 30 55 30