03/02-16
-
Pressemeddelelse
Kevin Magnussen i formel 1 comeback - TV3-kanalerne klar med massiv dækning
Den danske Formel 1 kører Kevin Magnussen bliver den ene af de to racerkørere, der sidder bag rattet på Renault-teamets bil i den kommende Formel 1 sæson. Det er netop offentliggjort i dag på et pressemøde i Paris og TV3-kanalerne varmer op til fuld dækning af en fantastisk Formel 1 sæson.
23-årige Kevin Magnussen debuterede i Formel 1 i marts 2014 i Australiens Grand Prix og fik en fornem 2. plads. Men det blev kun til den ene sæson.
Nu er han imidlertid tilbage i motorsportens fuldblodsklasse, og TV3+ og TV3 Sport-kanalerne følger ham hele vejen igennem de 21 Grand Prix'er henover 2016. Vi sender direkte fra samtlige træninger, kvalifikationer og Grand Prix"˜er på fredage, lørdage og søndage. Grand Prix'erne ligger som udgangspunkt på TV3+.
Alle værter og eksperter er klar
Formel 1 åbner sæsonen den 18-20. marts med Australiens Grandprix, der køres i Melbourne.
TV3-værterne Peter Palshøj og Nicolas Kiesa sidder klar med foden på speederen i studiet hele Formel 1 sæsonen, mens John Nielsen og Jens Hansen guider seerne igennem de dramatiske og hæsblæsende Formel 1-løb. TV3s Luna Christofi vil være til stede ved grid'en på alverdens F1-baner og levere direkte opdateringer til TV3-seerne.
Seerne kan også følge Kevin Magnussen på Viaplay.dk eller se udvalgte klip på tv3sport.dk.
Fuld dækning af Formel 1 betyder dog ikke, at TV3 svigter anden motorsport. Hver uge er der speedway GP, NASCAR, Moto GP, GP2 og meget mere på TV3 Sport1 og TV3 Sport2.
Vi glæder os til en fantastisk Formel 1 sæson.
Pressekontakt
TV3's Kommunikationsafdeling
77 30 55 30