11/04-16
-
Pressemeddelelse
Kan man kysse sig frem til kærligheden?
I gennemsnit kysser vi med 15 mennesker og har mindst to engangsknald, inden vi finder den store kærlighed.
Det viser sig nemlig, at kysset er et overraskende godt redskab i jagten på den helt rigtige partner - og at vi i høj grad vælger ham eller hende ud fra, hvor godt de kysser. Så hvorfor ikke lukke øjnene, undgå flere pinlige situationer med håbløse matches, og i stedet kysse sig frem til den rette partner og kærligheden?
I TV3's nye grænseoverskridende kærlighedseksperiment Kys, knald & kærlighed siger Rikke Gøransson hver mandag velkommen til en modig hovedperson, der har sagt ja til at kysse med 15 helt fremmede mennesker i sin jagt på kærligheden - og det skal ske med bind for øjnene! Det store spørgsmål er, hvem af de 15 kyssere hovedpersonen til sidst vælger at tage med på en intim og romantisk date og kærlighedsferie, og om det, der startede som et kys med en fremmed, vil ende med kærlighed.
Ny værtsrolle til Rikke Gøransson
Efter 10 år som vært på på Paradise Hotel, er Rikke Gøransson spændt på at prøve kræfter med et helt nyt program. At det netop er et datingprogram, Rikke har ønsket at være involveret i, er langt fra tilfældigt:
"Kærligheden har altid fyldt enormt meget i mit liv, lykkelig såvel som ulykkelig. Det er dog langt fra alle, der er så heldige at befinde sig i de lykkelige omstændigheder, men om ikke andet fortjener alle at blive elsket og elske. Derfor giver det så meget mening for mig at prøve på at hjælpe de kærlighedssøgende i deres jagt på ægte kærlighed," fortæller Rikke Gøransson.
Kys, knald & kærlighed har premiere mandag den 18. april kl. 21.00 på TV3
Pressekontakt
Katrine Clante
Presseansvarlig
22 60 65 38