04/08-11
-
Pressemeddelelse
T|Post tager konkurrencen op på distribution af magasiner og blade
"Når en stor spiller som Post Danmark så radikalt ændrer et helt marked - så er der kun én ting at gøre - råb, skrig, tud eller tag kampen op", fortæller direktør Nicolaj Vinsteen.
T|Post har valgt at tage kampen op og tilbyder distribution af magasiner og blade til konkurrencedygtige priser. Ved at konsolidere magasiner på tværs af udgivere, så kan T|Post adressere og sortere alle magasiner, så distributionen kan gennemføres i samarbejde med Bladkompagniet. "Intet er for stort og intet er for småt", fortsætter direktør Nicolaj Vinsteen. T|Post stiller ikke krav til frekvens, oplag, indpakning osv.
T|Post er en helt ny virksomhed og Nicolaj Vinsteen er tiltrådt som direktør 1/8-2011. "Opgaven er naturligvis kæmpe stor og virkelig spændende", fortæller Nicolaj Vinsteen og fortsætter "men det er altid lidt lettere, at starte noget nyt op, når markedet efterspørger konkurrence på noget så essentielt, som distribution."
T|Post har allerede indgået aftaler med en række udgivere - og de første distributioner starter i begyndelsen af september 2011.
Yderligere information om T|Post, ydelser, tider, priser m.v. kan findes på t-post.dk eller på telefon 70 27 77 15.
--------------------------- OM T|POST ---------------------------
T|Post er en ny dansk virksomhed der igennem partnerskaber med bl.a. Bladkompagniet og PortoPartner kan levere enkle distributionsløsninger til blad- og magasinudgivere. T|Post distribuerer både adresserede og adresseløse forsendelser, samt pakker m.v. T|Post udvikler nye spændende distributionsløsninger til glæde og gavn for vores kunder.
T|Post har en kæmpe forsyningslyst. Vi elsker vores kunder.
Relevant information
http://www.t-post.dk
Firma
T|Post Aps
Svejsegangen 3, 1
2690 Karlslunde,
Danmark
70 27 77 15
28 43 49 96
http://www.t-post.dk