Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/09-07   -   Pressemeddelelse

Nu er der beviser på efterlivet

Ny næring til debatten om verden hinsides: I sine bøger hævder den amerikanske forfatter Bruce Moen at have beviser. Han gæster Danmark i weekenden 21.-23. september, hvor han holder en af sine meget omtalte workshops.

"Tro" og "overbevisninger" er to ord, der vender tilbage, når man taler om efterlivet. Forfatteren Bruce Moen vender det hele på hovedet og bruger ord som "viden" og "beviser". "Hvis vi skal finde sandheden om vores eksistens hinsides den fysiske død, har vi brug for ægte beviser. Hvor og hvordan finder vi dem? Beviser får man gennem direkte erfaring. Denne bog indeholder begreber, teknikker og øvelser, som du kan bruge til at indsamle dit eget verificerbare bevismateriale." Sådan skriver den kontroversielle forfatter Bruce Moen i sin bog, "Rejser ind i det ukendte," der netop er udgivet på dansk.

Bruce Moen er i virkeligheden blot en helt almindelig ingeniør, der hverken har haft nærdødsoplevelser eller påstår, at han har specielle åndelige evner. Bruce Moen taler om viden og beviser og har i det hele taget en pragmatisk tilgang til den virkelighedsfjerne verden. Han sammenligner sig ikke med clairvoyante, som hævder, at de kan kommunikere med åndeverdenen. Bruce Moen er, som folk er flest. Når han afholder workshops, så foregår det som oftest i joggingbukser, seler og Beatles T-shirt.

Han har afholdt, workshops siden 1999, hvor han angiveligt lærer folk selv at finde beviserne på efterlivet: "Mennesker med almindelig nysgerrighed kan lære at udforske efterlivet og selv finde sandheden," skriver Bruce Moen på sin hjemmeside.

Det er forlaget Uforklarbar, der står bag den danske udgivelse af Bruce Moens bog, og de er samtidig også arrangør af den meget eftertragtede workshop i Danmark. "Folk søger efter en forståelse af dette uhåndgribelige emne, så når Bruce står frem og taler om beviser frem for uforklarlige clairvoyance fænomener, så er det forståeligt, at vi mærker den store efterspørgsel på både bogen og workshoppen," fortæller Anja Lysholm, der er forlagsredaktør på forlaget Uforklarbar.

Bruce Moen har udgivet 5 bøger, og ved siden af sit erhverv som ingeniør i sin egen virksomhed afholder han workshops flere steder i verden. "Rejser ind i det ukendte" kan købes hos boghandlere over hele landet.

Bruce Moen gæster Danmark 21.-23. september, hvor interesserede kan deltage i workshoppen, der foregår i København. Billetter rekvireres hos forlaget Uforklarbar. På hjemmesiden www.uforklarbar.dk kan man desuden læse et uddrag af "Rejser ind i det ukendte".

Info:

Forlaget Uforklarbar kan besøges på www.uforklarbar.dk

Billede af Bruce Moen: http://uforklarbar.dk/presse/bruce_moen.jpg

Forslag til billedtekst: "Bruce Moen mener at have beviser på efterlivet"

Bruce Moen er i landet fra d. 19. september, hvor han gerne stiller op til interviews. For yderligere informationer eller arrangering af interview kontakt Anja Lysholm på tlf. 3071 0259

Bruce Moen
- kan besøges på www.afterlife-knowledge.com
- har udgivet 5 bøger om emnet
- udgiver i 2008 en ny bog på dansk

Uforklarbar
- udgiver spirituelle bøger med fokus på seriøsitet og praktisk anvendelighed
- distribuerer bøgerne via Nordisk Bogcenter A/S
- ejes af Anja Lysholm
- arrangerer flere forskellige arrangementer

Relevant information

http://uforklarbar.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Uforklarbar
Algade 41B, 1. tv.
Korsør, Danmark

  30710259

http://uforklarbar.dk

Modtag nyheder fra Uforklarbar på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater