09/01-12
-
Pressemeddelelse
Ung generation tabt på gulvet...
Generation tabt på gulvet
På trods af ihærdige forsøg gennem flere regeringer, har Danmark ganske enkelt mistet en generation på gulvet. Hos jobportalen for unge mellem 13 og 25 år, mener man ikke kun at det politikernes skyld at så mange unge er arbejdsløse:
"Tallet kan virke stort for mange, men hvis man hele livet har været vant til at blive vartet op af familie, aldrig har hørt ordet ungearbejdsløshed, så er det en udfordring for de unge at søge job - især i disse tider. Der ligger en kulturel udfordring for mange unge, som aldrig nogensinde har søgt et arbejde."
Især unge, som hverken har gymnasieuddannelse eller erfaring, har utrolig svært ved at søge job. Det er en kombination af manglende udbud af jobs i disse tider og stigende gennemsnit på de fleste uddannelsesinstitutioner.
"Det er en ond cirkel som mange unge er havnet i. De er ikke vant til at arbejde og søge jobs, hvorfor de ikke har store chancer for at få jobs med det nuværende udbud. Alternativt kan de søge ind på uddannelser, men her er adgangskravene er steget markant de seneste par, hvilket bevirker de unge ikke har mulighed for at få uddannelsen."
Ungarbejde.dk formidler jobs imellem unge i alderen 13 og 25 år og har nu fundet arbejde til over 15.000 unge jobsøgende. Men hvordan kan det lade sig gøre for unge i dag at komme igennem nåleøjet til arbejdsmarkedet?
"De unge, som vi i dag finder arbejde til, er ikke født med en sølvske i munden. Det er unge som er klar til at yde på en arbejdsplads og ikke lader sig slå ud af de første fem afslag. Unge bliver i dag ganske enkelt nødt til at yde en meget større indsats før man kan få et job. Problemet er bare at mange unge er opdraget uden nogensinde at skulle kunne klare sig selv. "
Det faktum og det udfordrende jobmarked er resultatet af de 80.000 arbejdsløse unge.
Relevant information
http://www.ungarbejde.dk