Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/01-11   -   Pressemeddelelse

257 bands klar til Europas største ungdomsmusikfestival

Op mod 20.000 unge fra hele landet ventes at deltage, når Ungdomsringens Musikfestival den 21. og 22. januar 2011 slår dørene op for Europas største ungdomsmusikfestival. 257 bands spiller på i alt 10 forskellige scener. Kom og vær med, når Aalborg kalder.

Ungdomsringen - fritids- og ungdomsklubbernes interesseorganisation - inviterer for 29. gang alle unge til en gigantisk alkoholfri musikfestival. I alt 257 bands - heraf 6 fra Norge og Sverige - spiller i løbet af de to dage, festivalen varer.

Det bliver et brag af en festival med endnu flere bands på scenerne end sidste år
Vi glæder os til at sige velkommen til et topprofessionelt arrangement med masser af musik og festivalstemning - som altid helt uden alkohol - noget de unge faktisk sætter stor pris på, fortæller Ungdomsringens konsulent Mads Seiersen.

Musikfestivalen byder på musik og sceneoptræden for enhver smag
På de 10 scener i Aalborg Kultur & Kongres Center vil der være mulighed for at opleve alt fra rap og rock til unplugged musik og hard core heavy metal. Ikke kun genrerne på festivalen spænder vidt. Aldersmæssigt spænder deltagerne også vidt. Der er både de helt unge musikere på 10-12 år, der måske skal stå på en rigtig scene for allerførste gang, og der er de erfarne næsten voksne med gang i musikkarrieren, som trykker den af på højt professionelt niveau.

Netop den store spredning er en af Ungdomsringens Musikfestivals helt store styrker
Vi har 10 scener, der spænder fra små intime scener til kæmpe koncerttribuner. Derfor kan Ungdomsringens Musikfestival favne langt bredere end andre festivaler, både når det handler om både genre, alder og erfaring, og det er helt unikt, siger Rolf Bekker, formand for Ungdomsringens Region Nordjylland og medlem af arbejdsgruppen bag festivalen.

Som noget nyt har Ungdomsringens Musikfestival i år en farve. Den er blå. Blå bukser, blå bannere, blå musik eller måske blå næser - ingen ved det - for det er nemlig helt op til deltagerne, hvor og hvordan den blå farve vil komme til udtryk.

Som enhver god festival byder Ungdomsringens Musikfestival også på meget andet en musik. Der vil være stande og workshop med en række spændende tilbud - blandt andet en drum-o-meter konkurrence og besøg af Kulturskolen Aalborg. Unge fra ungdomshuset Station10 producerer tv fra festivalen, og de sender også radio direkte fra festivalen.

Ungdomsringens Sexualister er også med
Sexualisterne er unge, der har fået en uddannelse i at rådgive og vejlede andre unge om kærlighed og sex. I Spotlight Zonen optræder dansegrupper, stand-up'ere, gøglere, trail-bikere og andre med lidt skæve indslag.

Ungdomsringens Ungeråd deltager som noget nyt i festivalen
Ungerådet tæller 10 unge, der er valgt til have en direkte indflydelse på de beslutninger, der træffes i organisationen.

Ungdomsringens Musikfestival er et non-profit arrangement båret af frivillig arbejdskraft. Bag scenerne knokler både unge og voksne for at gøre arrangementet topprofessionelt. Dem, der påstår, at unge ikke gider lave noget, bør også lægge vejen forbi Ungdomsringens Musikfestival.
Aalborg kalder - kom og vær med!

Ungdomsringens Musikfestivals 10 scener:

Scene 1, 2 og EU scenen er Musikfestivalens store scener med plads til flere tusinde festivalgæster. Her optræder de mest erfarne bands. På scene 2 foregår den officielle åbning fredag aften - og det er også herfra Musikfestivalen lukker fredag nat med et brag af en fest, inden det går løs igen lørdag.

Lørdag nat på scene 2 lukker bandet Brian Adams Tribute Ungdomsringens Musikfestival med en koncert, der hylder et af rockens helt store ikoner.

Scene 3, 4, 5 og 6 er de knap så store rockscener. Ud over at en lang række erfarne bands spiller på scenerne, så er det også her de lidt mindre erfarne bands prøver kræfter med at spille live for et publikum.

Rap´n Roll scenen byder på masser af Rap og Hip Hop. Selv om scenen langt fra er festivalens største, så er det en af de scener, hvor talentmassen er opsigtsvækkende stor.

Unplugged scene - her er de store heftige forstærkere gemt væk til fordel for lidt blidere toner. Singer-songwriter og akustisk musik er i centrum her.

Spotlight Zone - træd ind i rampelyset og vis, hvad du kan. Spotlight Zonen er scenen, hvor der er plads til dansetrupper, stand-up'ere, gøglere og andre skæve indslag.

Hvor og hvornår:
Ungdomsringens Musikfestival
10 scener - 19 timers musik - 20.000 unge
Fredag den 21. januar 2010, klokken 19 - 01
Lørdag den 22. januar 2010, klokken 11 - 24

Aalborg Kongres & Kultur Center
Europa Plads 4
9000 Aalborg

Relevant information

http://www.ungdomsringen.dk


Pressekontakt


Firma

Ungdomsringen
Tigergården, Nørregade 77 , 6 sal
5100 Odense C, Danmark

  65 47 21 68
  30 92 21 68

http://www.ungdomsringen.dk

Modtag nyheder fra Ungdomsringen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater