29/08-11 - Pressemeddelelse

Det koster det at være studerende

Bachelor, Undersøgelse

Hvor mange penge skal de nye universitetsstuderende forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og bøger? Hvordan bor de studerende, og hvad koster de forskellige boligformer rundt om i landet? Er der forskel på, hvor mange penge studerende bruger på bøger på forskellige uddannelser? Disse spørgsmål besvarer Eurostudentundersøgelsen.
Huslejen fylder på budgettet
Huslejen er den suverænt største udgift på en studerendes budget. Den udgør næsten 50 procent af budgettet for en gennemsnitsstuderende. Det betyder, at boligvalget har stor betydning for den studerendes økonomi, og dermed også for enten mængden af studiearbejde og/eller studielån.

Bachelorstuderende uden børn betaler i gennemsnit ca. 3.100 kr. om måneden i husleje. Gennemsnitshuslejen svinger mellem ca. 2.500 og ca. 3.700 kroner afhængig af boligform. Kollegium er ikke overraskende den billigste boligform.

Ikke meget billigere at bo i provinsen
Det vil sikkert overraske mange, at der ikke er stor forskel på huslejen for studerende på et universitet i en mindre by sammenlignet med studerende i København og Århus. De studerende på Handelshøjskolen i København, som ligger på Frederiksberg, betaler mest i husleje (3.400 kroner pr måned i gennemsnit), mens studerende på Syddansk Universitet i Odense betaler mindst (3.116 kroner pr måned i gennemsnit). Disse tal er gennemsnit for alle boligtyper.

Kollegier er billigst men mindst populære
Betragter man kollegierne isoleret er forskellene lidt større. Studerende i Odense betaler i gennemsnit kun ca. 2000 om måneden for et kollegieværelse. Vil man gerne spare penge på huslejen, mens man studerer, skal man altså læse i Odense og bo på kollegium.

Selvom kollegiet altså er den billigste boligform er den dog langt fra den mest populære. Halvdelen af de studerende bor til leje mens kun hver femte bor på kollegium. Dette er dog ikke nødvendigvis et udtryk for et fravalg af kollegiet blandt de studerende, men kan lige så godt skyldes, at et underudbud af kollegieværelser. Eurostudent-undersøgelsen viser imidlertid også, at studerende, der bor på kollegium, er mindst tilfredse med deres bolig.

Studiearbejde giver højere leveomkostninger
Leveomkostninger (mad, tøj, toiletartikler, fritidsaktiviteter og andre sociale aktiviteter) er den næststørste post på de studerendes budget. I gennemsnit bruger de studerende uden børn ca. 1.800 kroner på leveomkostninger. Det er nok ikke så overraskende, at studerende med studiearbejde bruger flere penge på leveomkostninger end studerende uden studiearbejde.

Bøger dyrest på jura og medicin - og billigst på ingeniørstudiet
Studiematerialer (primært bøger) udgør kun omkring fem procent af det samlede budget. Der er dog forskel på, hvilken uddannelse, man tager. Ca. 2.000-2.800 kroner skal en studerende på sundhedsvidenskab (fx medicin) betale for bøger per semester. En ingeniørstuderende skal kun forvente at betale 1.400-1.800 kroner. Indenfor samfundsvidenskaben må de jurastuderende finde sig i at skulle bruge flest penge på bøger, så det er altså jura- og medicinstuderende, der lægger flest penge hos boghandlerne.