Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/11-10   -   Pressemeddelelse

Fokus på forsømt patientgruppe

Sukkersyge, knogleskørhed, hjerteproblemer og blodpropper. Det er nogle af de sygdomme, som rammer mange ældre og som medfører, at de skal have medicin og ofte er i kontakt med en eller flere dele af sundhedsvæsenet.

Men selv om patientgruppen er stor, så har der ikke været særlig meget fokus på, hvordan man kan forbedre de mange samtaler med de sårbare ældre, der er afhængige af andre for at få deres hverdag til at fungere. Derfor tager Videncenter for Kommunikation og Læring i sundhedssektoren ved University College Nordjylland (UCN) nu - i samarbejde med Ældre Sagen - initiativ til et 2-årigt projekt, der skal indsamle, viderebringe og videreudvikle de gode eksempler på vellykkede samtaler, hvor der bliver taget individuelle hensyn til de ældre borgere med medicinske problemer.

Projektet "Vellykkede samtaler i sammenhængende forløb" skydes i gang med et seminar torsdag den 25. november på UCN i Aalborg Øst.

De gode erfaringer skal frem i lyset

- I projektet fokuserer vi på dét, der allerede fungerer og kan hjælpe denne sårbare patientgruppe, som vi ikke hører så meget til. Vi ønsker at hente praksis ind, samarbejde på tværs, få tænkt og udviklet de gode eksempler sammen og give dem tilbage til praksis igen fortæller adjunkt på UCN's sygeplejerskeuddannelse, Diana Schack Thoft, der er medlem af projektets styregruppe og medarrangør af seminaret.

- Der er mange, der gør et kanongodt arbejde ude i praksis, men desværre er der mange erfaringer, der forbliver lokale og ikke kommer videre. Vi ønsker at bidrage til spredning og udvikling af de gode resultater, siger Ole Mygind, der er tovholder på projektet og udviklingskonsulent ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren.

Som et godt eksempel fra praksis nævner Ole Mygind hospitaler i udlandet, hvor man efter patientsamtaler udleverer lyd- eller videooptagelser af dét, der er blevet snakket om, til patienten, så vedkommende kan tage det med hjem, høre samtalen igen og snakke med andre om det.

- Dét har virkelig flyttet noget i patienternes tilfredshed, konstaterer Ole Mygind, der med sig ind i projektet bringer erfaring fra tidligere med at arbejde ud fra ældres egne oplevelser af, hvad der giver værdi i hverdagen.

Forskellige vinkler på det gode patientforløb

På startseminaret, der er for sygeplejersker, visitatorer, ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre fagpersoner fra sygehusvæsenet og de kommunale ældreområder, vil fem oplægsholdere fortælle om bl.a. ældre medicinske patienter, om sammenhæng set med patientens øjne, om liv og arbejdsliv efter en hjerneskade, om det sammenhængende patientforløb og om livsorienterede samtaler. Oplægsholderne kommer bl.a. fra Ældre Sagen, fra Dansk Sundhedsinstitut og fra Geriatrisk afdeling på Århus Sygehus.

Seminaret slutter med to workshops, hvor deltagerne kan dele deres gode erfaringer med samtaler mellem borgere og fagfolk eller gode eksempler på kommunikation mellem de forskellige faggrupper i de sammenhængende forløb. Seminaret skal munde ud i et idékatalog og et videnskabende netværk, der danner rammen for fagpersonernes videre arbejde med initiativer, der kan fremme de vellykkede samtaler.

At god kommunikation er vigtig understreger en undersøgelse fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som viser, at op mod 70 procent af alvorlige utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet helt eller delvis skyldes kommunikationsproblemer. Og ifølge kommunikationsforsker- og rådgiver Helle Petersen, der har beskæftiget sig indgående med kommunikation i sundhedssektoren, handler 40 pct. af alle klager i sundhedsvæsenet specifikt om kommunikation

Relevant information

http://www.ucn.dk


Pressekontakt


Firma

University College Nordjylland
Lindholm Brygge 35
9400 Nørresundby, Danmark

  72698000
  72690304

http://www.ucn.dk

Modtag nyheder fra University College Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater