Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/10-09   -   Pressemeddelelse

Private investorer bør fokusere på sektorer

Investering udelukkende i danske aktier er en farlig strategi. De private investorer bør udnytte mulighederne på det nordiske aktiemarked.

Mange private investorer har efterhånden lært, at de skal sprede risikoen på flere forskellige aktier. Problemet er blot, at mange private investorer kun investerer i hjemmemarkedet, hvilket ofte fører til en koncentreret spredning på få sektorer.

Nyt investorværktøj fokuserer på sektorrisiko
"En amerikansk undersøgelse viser, at private investorer af psykologiske årsager ofte har ligevægtede porteføljer. Dette gør porteføljerne mere under- eller overvægtet på forskellige sektorer sammenlignet med markedet. Forholdet bevirker, at udsvingene i porteføljen bliver større uden, at investoren bliver kompenseret gennem et større afkast. Vi har udviklet et værktøj, der hjælper private investorer med fokusere på deres sektorrisiko. Fokus på sektorrisiko er meget anvendt blandt professionelle, men det vil ændre sig nu med vores nye sektorrisiko værktøj til private investorer," udtaler direktør Peter Garnry fra UPSIDO.com.

"Investeringer kan være ren gambling, hvis ikke man er bevidst om at sprede sin risiko på forskellige typer værdipapirer, forskellige lande og ikke mindst forskellige sektorer. Derfor er det vigtigt, at de informationskilder og redskaber, som private investerer bruger til at vurdere investeringer, støtter dem i at sprede risici og sikre sunde, langsigtede afkast," siger direktør Charlotte Lindholm, Dansk Aktionærforening, der netop har indgået en aftale om at tilbyde sine medlemmer adgang til UPSIDO.com med stor rabat.

UPSIDO.com og Dansk Aktionærforening arbejder begge for at gøre private investorer bedre til at investere. Med det nye værktøj til styring af risiko på sektorniveau håber de, at private investorer får en endnu bedre risikoprofil i deres porteføljer.

Se på nordiske aktier
"Det danske aktiemarked er meget koncentreret omkring få sektorer. Hele 85 pct. af markedsværdien er placeret i sektorerne finans, sundhedspleje og industri. Hvis den danske investor kun investerer i danske aktier koncentreres porteføljen meget nemt i få sektorer, hvilket vil giver en dårlig sektorspredning. Derudover er industri og finans kendetegnet ved at være cykliske, hvilket giver større udsving i de årlige afkast. Derfor appellerer vi til, at alle private investorer begynder at betragte Norden som deres hjemmemarked," fortæller direktør Peter Garnry fra UPSIDO.com.

Relevant information

http://www.upsido.com


Pressekontakt


Firma

UPSIDO A/S
Diplomvej 376
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 61 77 48 82

http://www.upsido.com

Modtag nyheder fra UPSIDO A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater