21/09-10
-
Pressemeddelelse
Vattenfall fokuserer på sine kernemarkeder i Sverige, Tyskland og Holland
Ny strategisk kurs skal øge fortjeneste og værdiskabelse og samtidigt reducere selskabets eksponering og udfordringer på CO2-området
Vattenfall vil bestræbe sig på at øge fortjeneste og værdiskabelse, reducere gæld og eksponering på CO2-området samt placere sig blandt de førende virksomheder i udviklingen af bæredygtig energiproduktion. Dette er en del af virksomhedens nye strategiske kurs. Vattenfall forbliver en integreret europæisk virksomhed med en alsidig produktionsportefølje. Det geografiske fokus vil være Sverige, Tyskland og Holland. Vattenfall introducerer også en forretningsbaseret organisationsstruktur.
Vattenfall står overfor udfordrende markedsudsigter. Virksomheden har etableret sig i en stærk position, men skal optimere driftseffektiviteten og tilgængeligheden, mindske gældsniveauet og reducere sine CO2-udfordringer, som i øjeblikket ligger over industrigennemsnittet.
Efter en intens periode med nyerhvervelser for at etablere Vattenfall som en vigtig europæisk energivirksomhed går Vattenfall nu ind i en konsolideringsfase. Et program med omkostningsreduktioner, der tilsigter at reducere driftsomkostningerne med SEK 6 milliarder (ca. EUR 648 millioner), skal påbegyndes. Dette skal opnås igennem omkostningsreduktioner i optimeringen af indkøb samt arbejdsgange i drift og vedligeholdelse. Denne del vil indebære en reduktion af medarbejderantallet. Det er målet, at dette skal ske igennem naturlig afgang. Drøftelser med medarbejderorganisationerne er allerede påbegyndt.
Det samlede investeringsprogram i de næste fem år (2011-2015) skal begrænses til SEK 165 milliarder (ca. EUR 17,8 milliarder) sammenlignet med SEK 201 milliarder (ca. EUR 21,7 milliarder) i den nuværendeinvesteringsperiode (2010-2014).
Det vil blive undersøgt, om det er muligt at frasælge aktiver i geografiske områder, som ikke understøtter den nye strategiske kurs. Dermed ønsker Vattenfall at reducere sin eksponering på CO2-området og styrke virksomhedens balance, hvilket vil give Vattenfall mulighed for i fremtiden at realisere yderligere vækst.
Udvidelse og vækst forventes i energiproduktion med lave C02-udledninger som f.eks. vind-, kerne-, og vandkraft samt produktion baseret på biomasse og naturgas. Vattenfall ønsker at fortsætte med at være en integreret energivirksomhed, der fokuserer på produktion såvel som distribution, handel og salg samt bibeholdelse af alle tre produktområder: elektricitet, varme og gas.
"Med sin nye strategiske kurstager Vattenfall det næste skridt i virksomhedens udvikling, siger administrerende direktør og koncernchef Øystein Løseth. Den strategiske kurs har til formål at styrke Vattenfalls balance, øge fortjeneste og værdiskabelse samt forberede virksomheden til yderligere vækst i fremtiden."
"Efter en periode med intens vækst er tiden nu kommet til konsolidering," siger Lars Westerberg, formand for Vattenfalls bestyrelse. Vattenfall skal nu reducere sin eksponering på CO2-området og være blandt de førende virksomheder i udviklingen af bæredygtig energiproduktion."
En forretningsbaseret organisationsstruktur introduceres fra d. 1. januar 2011 og drøftes i øjeblikket med medarbejderrepræsentanter. Den nye organisation vil resultere i større gennemsigtighed, bedre præstation, lavere omkostninger og administrative udgifter samt øget kundefokus i hele Vattenfall.
Den nye øverste koncernledelse (Executive Management Group) består af Øystein Løseth - administrerende direktør og koncernchef, Tuomo Hatakka - Production, Huib Morelisse - Asset Development, Harald von Heyden - Asset Optimization and Trading, Anders Dahl - Renewables, Torbjörn Wahlborg - Distribution and Sales, Jonas Florinus - fungerende økonomichef, Lars Gejrot - HR, Elisabeth Ström - External Relations and Communications, og Andreas Regnell - Strategy.
Relevant information
http://www.vattenfall.dk