Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/09-10   -   Pressemeddelelse

Thanet-vindmøllepark - en milepæl i vedvarende energi

I dag, torsdag indvier Vattenfall Thanet-havmøllepark, der er verdens største havmøllepark. Det er en milepæl i udviklingen af vedvarende energi til et bæredygtigt samfund. For Vattenfall er det et springbræt til fremtiden - både til det britiske marked og til havvindenergi i stor målestok.

Blot omkring to år efter indvielsen af Lillgrund-vindmølleparken på 110 MW og med 48 vindmøller i Øresund mellem Sverige og Danmark i juni 2008 idriftsætter Vattenfall nu en ny 300 MW-havvindmøllepark med 100 vindmøller i den engelske kanal - en investering tæt på 10 mia. SEK (1 mia. EUR eller 900 mio. GBP).

Dette er et udtryk ikke kun for den hurtige teknologiske udvikling inden for havvindenergi, men også for Vattenfalls udviklingsstrategi, hvor Storbritannien ses som ét af de vigtigste fremtidige markeder for havvindenergi.

I Storbritannien er der bred politisk enighed, som blev formelt aftalt i 2008, om planerne for havbaseret vindenergi, og de forblæste øer udgør et større potentiale end noget andet europæisk land.

Kærkomne investeringer
Vattenfall, der har som mål at være en del af den planlagte britiske vindenergiudvidelse, har i de seneste få år været i stand til at vinde en række projekter - herunder Thanet. Opnåelsen af Thanet tilvejebragte en betydelig organisation samt en projektplatform, og Thanet blev efterfølgende et brohoved for virksomhedens fortsatte strategi.

Da Vattenfall købte Thanet, havde projektet alle de nødvendige licenser og kontrakter, men ejerne var tæt på at være konkurs. Projektet var en vigtig del af "runde 2" af det britiske vindenergiprogram, og det blev anset for politisk afgørende, at det blev en succes. Som nye ejere fik Vattenfall en meget varm velkomst - og en god handel.

Virksomheden har rekrutteret lokale medarbejdere, men har også udnævnt sine egne erfarne ledere, herunder Ole Bigum Nielsen, som var tidligere projektleder for Lillgrund-vindmølleparken, hvilket betød en naturlig overførsel af kompetence. Siden begyndelsen af 2010 har den tidligere byggepladsformand for Lillgrund, Jimmy Hansson, også boet i Storbritannien.

Thanet kan ses fra Kentish flats, der er en anden havvindmøllepark, som ejes af Vattenfall, og de to organisationer er nu sammenlagt til én.

Udvidelse af produktionen
Med Thanet producerer Vattenfall 25 % af verdens havvindenergi, en lille, men hurtigt udviklende niche.

Virksomheden opbygger kapacitet og kompetence til det næste store skridt - udviklingen af East Anglia Array, en gigantisk havvindmøllepark i Nordsøen ud for Englands østkyst, som er tildelt til Vattenfall og ScottishPower Renewables tilsammen som en del af runde 3 i statens havvindmølleprogram. Tidlige undersøgelser antyder, at East Anglia har potentiale til at opnå en kapacitet på ca. 7.200 MW med 10 MW-vindmøller.

Imens bygger Vattenfall Ormonde-havvindmølleparken i Det Irske Hav, som omfatter tredive 5 MW-vindmøller. Det tyske projekt DanTysk, der omfatter 80 vindmøller, har allerede fået status som et fremskredent projekt. Forhandlinger med leverandører af vindmøller og andre komponenter er i gang, og der præsenteres et investeringsforslag for bestyrelsen her til efteråret.

I dag er Vattenfall ejer eller delvis ejer og driver otte havvindmølleparker: tre i Sverige, én i Danmark, én i Holland, to i England og én i Tyskland. Vattenfalls andel af deres samlede produktionskapacitet er på 690 MW.

For mere information kontakt:
Boo Ehlin chef för Mediarelationer Norden, +46 72 732 77 21

Relevant information

http://www.vattenfall.dk


Pressekontakt


Firma

Vattenfall A/S
Støberigade 14
2450 København SV, Danmark

  2787 5526
  2787 5526

http://www.vattenfall.dk

Modtag nyheder fra Vattenfall A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater