Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/06-10   -   Pressemeddelelse

Fordobling i efterspørgslen på statsgaranterede lån til iværksættere

De danske iværksættere trækker i stigende grad på de statsgaranterede Kom-i-gang-lån for at sætte fart i forretningsudviklingen. Ved udgangen af maj i år har bankerne ydet 81 af de særlige lån, hvor Vækstfonden på vegne af staten kautionerer for 75 pct. af lånebeløb på op til 1 mio. kr. Fortsætter trenden, vil der inden sommerferien været ydet lige så mange lån som hele sidste år.

Iværksætterne har været hårdt ramt af den økonomiske krise i de seneste år. Mange har haft vanskeligt ved at få finansieret etableringen af nye virksomheder, da de ikke har kunnet stille med tilstrækkelig sikkerhed for lån i banken. Det har fået ekstraordinært mange iværksættere og deres banker til at søge mod de statsgaranterede Kom-i-gang-lån. 81 iværksættere har allerede fået Kom-i-gang-lån i 2010 for i alt 35 mio. kr.

"Vi har oplevet en regulær fordobling i efterspørgslen på Kom-i-gang-lån i 2010. I regeringens erhvervspakke fra efteråret blev der afsat ekstra midler til ordningen, og det har givet os mulighed for at stille flere kautioner. I forhold til tidligere oplever vi en langt større interesse fra bankerne, som nu aktivt inddrager ordningen i deres rådgivning og finansiering af nystartede virksomheder," fortæller Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden.

Iværksætterens bank yder lånet, men staten kautionerer for 75 pct. af lånebeløbet op til 1 mio. kr. For at kunne trække på den statslige garanti skal iværksætteren desuden modtage tilbud om rådgivning i virksomhedsstart. Det kan eksempelvis være rådgivning om bogføring, moms eller virksomhedskonstruktion. Vækstfonden udbetaler kautionen, hvis iværksætteren misligholder lånet.

"Ordningen giver bankerne nye muligheder, og det er vigtigt, da det er dem, som yder selve lånet. Men iværksætterne vinder mest. Siden ordningen trådte i kraft i 2005, har vi kunnet registrere, at hele 85 pct. af de nystartede virksomheder, som har fået Kom-i-gang-lån, stadig var i live efter tre år. Overlevelsesraten for nystartede virksomheder generelt har i samme periode været 55 pct., så effekten er markant," siger Rolf Kjærgaard.

En af de nystartede virksomheder, som har fået Kom-i-gang-lån i 2010, er S.T VALENTIN i Århus, som designer og sælger eksklusive herretasker og accessories.

"Vi havde en stærk ide og god forretningsplan, men som forholdsvist unge iværksættere havde vi svært ved at få den nødvendige finansiering til at komme ud over rampen. I Nordea fik vi et lån via Kom-i-gang-lån-ordningen, og det har haft stor betydning for vores udvikling både i Danmark, hvor vi nu er repræsenteret i højt profilerede butikker som Birger Christensen, Normann Copenhagen, Strøm osv., men også på nye markeder. Vi har bl.a. fået hul på både det franske og japanske marked," fortæller Nikolaj Valentin, der ejer og driver S.T VALENTIN sammen med Steffen Hedegaard.


Alle banker kan uden omkostninger tilslutte sig ordningen. Læs mere om Kom-i-gang-lån på www.vf.dk.

Om Kom-i-gang-lån

· Kom-i-gang-lån er en kombineret lånegaranti- og rådgivningsordning. Siden 2005 er der ydet 818 lån med en samlet volumen på 250 mio. kr.
· Du kan få Kom-i-gang-lån ved at henvende dig i dit pengeinstitut.
· Som iværksætter kan du opnå lån på op til 1 mio. kr. med en statsgaranti på 75 pct. Samtidig får du tilbud om rådgivning i virksomhedsstart.
· For garantien betaler du en engangspræmie på 3 pct. af lånets hovedstol. Du betaler ikke nogen løbende præmie.
· For at komme i betragtning som iværksætter skal din virksomheds CVR-nummer være mindre end tre år gammelt.
· Vækstfonden har indgået aftaler med en række pengeinstitutter, der tilbyder Kom-i-gang-lån som led i deres finansieringstilbud til iværksættere.

Om Vækstfonden

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i mere end 4.000 danske virksomheder for et samlet tilsagn på over 7,7 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med kautioner i samarbejde med danske penge- og realkreditinstitutter. De virksomheder, Vækstfonden har medfinansieret siden 2001, har i dag en samlet omsætning på over 25 mia. kr. og beskæftiger ca. 27.000 medarbejdere fordelt over hele landet.

Relevant information

http://www.vf.dk


Pressekontakt


Firma

Vækstfonden
Helleruphus, Strandvejen 104 A
2900 Hellerup, Danmark

  40 81 35 46
  40 81 35 46

http://www.vf.dk

Modtag nyheder fra Vækstfonden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater