Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/03-11   -   Pressemeddelelse

Vækstfondens afdeling i Vojens er nu åbnet

Vækstfondens nye vestdanske afdeling på Vestergade i Vojens er nu officielt åbnet. Carl Holst, regionsrådsformand i Region Syddanmark, og Jens Christian Gjesing, borgmester i Haderslev Kommune, bød fonden velkommen

I dag åbnede Vækstfondens nye afdeling på Vestergade 26 i Vojens. Den nye afdeling skal være med til yderligere at styrke samarbejdet med de vestdanske virksomheder, investorer og samarbejdspartnere, og ca. 150 erhvervsfolk og andre interesserede fra hele Vestdanmark havde meldt deres ankomst til åbent hus i de nye lokaler på Vestergade 26.
Både Carl Holst, regionsrådsformand i Region Syddanmark, og Jens Christian Gjesing, borgmester i Haderslev Kommune, bød Vækstfonden velkommen og glædede sig over, at afdelingen i Vojens nu er åben.

"Vi ved, at efterspørgslen på vores kautioner og investeringer er stor i Vestdanmark, og vi har fået mange positive tilkendegivelser i forbindelse med nyheden om åbningen af vores afdeling i Vojens. Vi ser meget frem til at få et endnu stærkere samarbejde med de vestdanske virksomheder og investorer," sagde Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden.

69 pct. af de virksomheder, som Vækstfonden har medfinansieret siden 2000, ligger i Vestdanmark. På landsplan forventer fonden at medfinansiere ca. 600 virksomheder i 2011.

Den vestdanske afdeling arbejder med alle Vækstfondens ydelser, fra kautionsprodukterne Vækstkaution og Kom-i-gang-lån til investeringer med egenkapital i virksomheder og fonde. Afdelingen foretager bl.a. investeringer fra investeringspuljen Vestdansk Vækstkapital på 150 mio. kr., der er øremærket til investeringer i virksomheder i Vestdanmark, og som blev oprettet som led i regeringens udspil Danmark i balance. Den første investering fra den nye pulje er allerede blevet foretaget i den århusianske virksomhed DITA Exchange A/S, og endnu to investeringer er undervejs.

Stig Poulsen er områdedirektør og ansvarlig for den nye afdeling i Vestdanmark. Landbrugs- og kautionschef Palle Sørensen har ansvaret for håndteringen af Vækstkaution. Afdelingen tæller nu fem medarbejdere, men vil komme op på ca. ti ansatte. Med den nye afdeling er Vækstfonden fysisk repræsenteret i Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Herudover vil Vækstfonden tilbyde at være til stede i væksthusene i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland i det omfang, der er behov for det.

For yderligere information, kontakt
Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden / 40 80 48 60
Stig Poulsen, områdedirektør for Vækstfonden i Vestdanmark / 30 82 12 82
Peter Bruun, kommunikationsrådgiver i Vækstfonden / 40 81 35 46

Relevant information

http://www.vf.dk


Pressekontakt


Firma

Vækstfonden
Helleruphus, Strandvejen 104 A
2900 Hellerup, Danmark

  40 81 35 46
  40 81 35 46

http://www.vf.dk

Modtag nyheder fra Vækstfonden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater