Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/06-13   -   Pressemeddelelse

Flere iværksættere bør benytte sig af startprogrammer

Det er budskabet fra VÆKST Jammerbugt - Erhverv & Turisme, som erfarer, at de iværksættere, der vælger at tage imod tilbud om startprogrammer og målrettede kurser i højere grad overlever som selvstændige erhvervsdrivende på sigt. På trods af dette oplever VÆKST Jammerbugt dog stadig, at mange iværksættere aldrig henvender sig til kommunens erhvervscenter, og der er derfor behov for at skabe en højere synlighed omkring opstartstilbud.

Iværksætteren rustes til udfordringer
For en iværksætter er en af de største stopklodser for succesfuld virksomhedsetablering at komme i gang og ikke mindst at komme i gang rigtigt. Hos VÆKST Jammerbugt, Jammerbugt Kommunes lokale erhvervscenter, tilbydes de borgere, som henvender sig med en iværksætterdrøm derfor to rådgivnings- og uddannelsesforløb, som på hver sin måde kan hjælpe med til at skabe et godt udgangspunkt for at starte virksomhed.

Som en del af NiN - Nordjysk Iværksætter Netværk - tilbydes en økonomisk støtte, hvor iværksætteren mod en mindre egenbetaling tildeles 12 rådgivningstimer hos en selvvalgt leverandør, f.eks. advokat, revisor eller markedsføringskonsulent. NiN betaler timerne, som iværksætteren efter egne ønsker og behov fordeler hos leverandørerne.

Udover tilbud om økonomisk hjælp til rådgivning kan iværksætteren også gennem et kortere kursusforløb blive klædt på til at imødekomme startudfordringer og herigennem navigere nemmere i forhold til markedet. Hos Jammerbugt Kommune har man gode erfaringer med høje deltagerantal på kurserne. Lige nu kører således to sideløbende kursusforløb.

Borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, ser de mange iværksættere som et vigtigt aktiv for området:

"Jammerbugt Kommune er stolte over den store iværksætterlyst, der er i kommunen, og derfor har vi også fra kommunens side valgt at sætte ressourcer ind på at støtte op omkring den driftighed, iværksætterne bidrager med. Samfundet søger i høj grad iværksættere, og vi ønsker at skabe de bedste rammer og vilkår for en iværksætter, som ønsker at gå vejen til at blive selvstændig".

Samarbejder med Jobcenter Jammerbugt
Også hos jobcentret i Jammerbugt Kommune er jobkonsulenterne opmærksomme på, at der kan være flere ledige, som går med iværksættertanker. Og hos VÆKST Jammerbugt oplever man et rigtig godt og udbytterigt samarbejde med Jobcenter Jammerbugt omkring videreformidlingen af iværksætterprogrammerne til de borgere, som henvender sig her. Blandt andet har man oplevet, at flere ledige har valgt at gribe muligheden for at få hjælp til at realisere deres iværksætterdrømme, og at disse tidligere blot har manglet de rette redskaber til at komme i gang.

Ny etableringsordning
Etableringsordningen er en ny ordning der skal styrke en målrettet indsats overfor potentielle vækstiværksættere uanset uddannelsesmæssig baggrund i Region Nordjylland. Der er særligt fokus på ledige dimittender fra regionens videregående uddannelsesinstitutioner, men ordningen er i princippet åben for alle, der har en særlig perspektivrig idé og et potentiale til at blive vækstiværksættere. Det forudsættes derfor, at man har en mulighed for at arbejde fuld tid med sin iværksætteridé i hele forløbets varighed på 40 uger. Iværksættere, der kan komme under ordningen, fritages for rådighedsforpligtelsen og kan modtage dagpenge under forløbet. For yderligere information kan man kontakte Væksthus Nordjylland eller VÆKST Jammerbugt.


Relevant information

http://www.jammerbugt.dk/erhverv


Pressekontakt


Firma

VÆKST Jammerbugt
Søparken 2
9440 Aabybro, Danmark

  +45 72 57 89 80

http://www.jammerbugt.dk/erhverv

Modtag nyheder fra VÆKST Jammerbugt på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater