12/09-13
-
Pressemeddelelse
Tilmelding til Mere i gang - Flere i gang overstiger alle forventninger
Hele 175 deltagere har meldt deres ankomst til det store Udviklingsforum, hvor Asger Aamund og Nina Perrin fra DR Business udfordrer erhvervsfolk i Jammerbugt Kommune.
Med det store deltagerantal er der lagt op til god debat og idérigdom, når Jammerbugt Erhvervsråd, Erhvervsforeningen, Det Lokale Beskæftigelsesråd og Jammerbugt Kommune på tirsdag den 17. september under parolen "Mere i gang - Flere i gang" sender Jammerbugts erhvervsliv på en stor opgave. Signalet er klart - kursen er sat. Der skal idéer på bordet til yderligere vækst i Jammerbugt Kommune. Hovedtalen - og den bliver bestemt ikke kedelig - holdes af Asger Aamund, som udfordrer deltagerne og lægger op til debat.
Nina Perrin dirigerer aftenen, som kommer til at bestå af workshops, hvor fem emner er sat på programmet: Vækst via eksport/underleverandører, Vækst gennem kompetenceudvikling, Fokus på nye forretningsområder, Samarbejde med Vækst Jammerbugt og Jammerbugt Jobcenter, samt Fokus på klynger og netværk. I hver workshop vil der være forskellige inspirerende indlæg, bl.a. ved Svend Hansen fra M-Tec, Kent Lindberg fra Cubic, Aage Svenningsen fra Thisted Bryghus m.fl.
Relevant information
http://