Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/03-14   -   Pressemeddelelse

Vestkyst-kommunerne griber regeringens turisme-udspil

11 borgmestre etablerede tidligere i dag et nyt partnerskab for vestkystturisme - og sender samtidig erklæring til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Borgmestre, kommunaldirektører, turistchefer og andre ledende medarbejdere fra de 11 kommuner langs den jyske vestkyst griber nu den bold, regeringen med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i spidsen, har spillet til dem om vestkysten som et vækstlokomotiv i turismen.

Tidligere i dag satte de hinanden stævne på Holstebro Rådhus, hvor det fra alle tider blev understreget, at vestkystkommunerne ønsker at tage ministeren på ordet. Samtidig satte de handling bag ordene og etablerede et nyt Partnerskab for Vestkystturisme samt en midlertidig styrelse, der skal lede arbejdet med at få den nye organisation på skinner, så "vækstlokomotivet" kan få fuldt blus under kedlerne...

Styrelsen består af borgmester Erik Buhl fra Varde Kommune, Iver Enevoldsen fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Mogens Gade fra Jammerbugt Kommune.

På vegne af de 11 kommuner skal styrelsen nu bane vejen for at få skabt vestkysten om til en turistmæssig guldkyst for såvel danskere som udlændinge.

For blot få uger siden offentliggjorde regeringen sit udspil "Vækstplan for dansk turisme", der især bygger på to hovedhjørnesten, nemlig storbyturisme og kystturisme. Derfor forventer de 11 kommuner langs vestkysten også at blive taget alvorligt som medspiller i et samarbejde, der også vil omfatte de tre regioner, der har berøring med vestkysten, diverse erhvervsfora samt ikke mindst regeringen, der forventes at bakke op om initiativet med midler og rammer.

- Alene det, at det kan lade sig gøre, at rydde så mange kalendere på så kort tid viser, hvor alvorligt, vi tager denne udfordring, fastslog Holstebros borgmester H.C. Østerby, da han bød dagens mange gæster fra nord og syd velkommen på Holstebro Rådhus.

Vedhæftet:
Fælles udtalelse fra borgmestermødet i Holstebro torsdag den 6. marts 2014

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Erik Buhl, Varde Kommune: Tlf. 40 17 44 54
Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune: Tlf. 21 47 38 65
Mogens Gade: Jammerbugt Kommune: Tlf. 41 91 20 01

Relevant information

Fælles udtalelse fra borgmestermødet i Holstebro torsdag den 6. marts 2014

Pressekontakt

Mogens Gade
Borgmester, Jammerbugt Kommune
  +45 41 91 20 01

Firma

VÆKST Jammerbugt
Søparken 2
9440 Aabybro, Danmark

  +45 72 57 89 80

http://www.jammerbugt.dk/erhverv

Modtag nyheder fra VÆKST Jammerbugt på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater