Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/06-14   -   Pressemeddelelse

Frisk fisk fra bæredygtigt fiskeri til alle i København

Kutteren HM800 "Jammerbugt", der ligger fortøjret ud for Havnegade nummer 51 i København, bliver den 18. juni kl. 16 - 20 omdrejningspunkt for en event, der skal introducere københavnerne for smagen af dagfrisk fisk fra Thorupstrand, fisket ud fra bæredygtige principper.

Kutteren HM800 "Jammerbugt", der ligger fortøjret ud for Havnegade nummer 51 i København, bliver den 18. juni kl. 16 - 20 omdrejningspunkt for en event, der skal introducere københavnerne for smagen af dagfrisk fisk fra Thorupstrand, fisket ud fra bæredygtige principper.

Det hele sker under parolen "Fri Fisk" for at sætte fokus på bæredygtigt fiskeri - i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, Københavns Fødevare Fællesskab, VisitJammerbugten, Hanherred i Udvikling og Merkur Andelskasse.

Til lejligheden er der indkøbt et helt tons rødspætter, som denne onsdag uddeles gratis forskellige steder i København - Vesterbros Torv, Nørrebros Runddel, Trianglen på Østerbro, fiskekutteren i Havnegade og på Christianshavns Torv.

For at inspirere til at spise den nordjyske kvalitetsfisk, har parterne allieret sig med den kendte køkkenchef Kenneth Hansen fra Svinkløv Badehotel, der vil grille smagsprøver på pladsen foran kutteren, og det er også muligt at møde de autentiske fiskere fra Thorupstrand.

For at københavnerne kan smage naturskånsomt og dagfanget havfisk af høj kvalitet og samtidig skabe bæredygtighed i et miljørigtigt kystfiskeri, forsyner Thorupstrand-fiskerne dagligt kutteren HM 800 "Jammerbugt" af Thorupstrand, med årstidens fisk og skaldyr fra Skagerrak. Københavnerne har på den måde hver dag adgang til de friske fisk med den gode smag - fisket ud fra de bæredygtige principper.

Eventen skal være med til at brande bæredygtigt fiskeri fra Jammerbugten i hovedstadsområdet, men samtidig også være med til at skabe synlighed på Jammerbugten og inspirere københavnerne til at besøge området, hvor fisken kommer fra.

Vi har et fantastisk spisekammer i Jammerbugt Kommune, der udover den friske fisk fra fiskebankerne også leverer stribevis af andre gode råvarer af en meget høj kvalitet herunder bl.a. Vildmosekartofler, is fra Aabybro Mejeri, ost fra Ingstrup og salt fra Blokhus. Så når man er på besøg i Jammerbugten får gæsterne autentiske smagsoplevelser hos de lokale restauranter, men de har også mulighed for at se hvordan en aktiv kystlandingsplads fungerer."¨"At se kutterne blive trukket op på stranden er en skattet turistattraktion for vore mange gæster, og er en af de få tilbageværende af sin art", siger Erhvervs- og Turistchef René Zeeberg.
Udover at kutterens butik sælger fisk er det også meningen, at den skal fungere som mini-ambassade for Jammerbugten idet der i skibets forrum indrettes udstilling, der fortæller om det skånsomme fiskeri og der vil være andre råvarer og forskellig turistinformation.

Fakta om bæredygtigt fiskeri
Thorupstrands både og Thorupstrand Kystfiskerlaug er startet af 20 fisker­familier, der har opbygget fælles fangstkvoter til bæredygtigt og naturskån­somt kystfiskeri i Jammerbugt og Skagerrak. Alle fiskerne kan få del i de fælles fangstrettigheder til Jammerbugts rige fiskebanker, hvis de driver skånsomt fiskeri med lette havbåde, snurrevod og sættegarn fra landingspladsen i Thorupstrand

Billeder


Pressekontakt

René Zeeberg
Erhvervs- og Turistchef, Vækst Jammerbugt
  +45 41 91 39 81

Firma

VÆKST Jammerbugt
Søparken 2
9440 Aabybro, Danmark

  +45 72 57 89 80

http://www.jammerbugt.dk/erhverv

Modtag nyheder fra VÆKST Jammerbugt på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater