Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/10-11   -   Pressemeddelelse

Den succesfulde rapper Example gæster Vega

I september i år udgav den britiske rapper og sanger, Example sit tredje album "Playing In The Shadows", der strøg direkte ind som nummer 1 på listen "The Official UK Top 40 Albums" foran blandt andet Coldplay. Med 27 bookede festivaler i sommers, mere end nogen anden engelsk kunstner, lagde han England ned, og nu kan den populære englænder opleves i Lille VEGA den 11. marts.

Det store gennembrud
Med sit tredje album Playing In The Shadows, har Example for alvor slået igennem i hjemlandet England. Ikke alene røg albummet med det samme øverst på de engelske charts, det samme gjorde både førstesinglen "Changed the Way You Kiss Me" og den anden single "Stay Awake", og det er ikke uden grund. Playing In The Shadows blander nemlig på fornemmeste vis electronic, dubstep, dance og rap, hvilket har bragt Example i front for en ny generation af dance acts, der tidligere bestod af navne som Basement Jaxx, Leftfield og Groove Armada.

Selv siger Example om sit nye album:
"The songs are all about the same thing. They're all about love. I know what my strengths are. I'm not in the Top Ten Rappers or the Top Ten Singers in the country, but I"˜m a good songwriter and a good performer... Every song on "˜Playing In The Shadows' is personal; every word is rooted in a real emotion. It's a startlingly revealing record."

Example skiller sig ud fra andre rappere på mange måder. Han voksede f.eks. op i Fulham og fik sig en universitetsgrad, før han kastede sig over musikken. Se et BBC-interview med Example, hvor han fortæller om sin karriere.

Storhitter på YouTube
Example modtog en guldplade for sit forrige album Won't Go Quietly, og det skyldtes ikke mindst en enorm succes på YouTube med nummeret "Kickstarts", der hurtigt fik mere end 10 millioner views. Siden fulgte samarbejder med Wretch 32 på "Unorthodox" og med Skream på "Shot Yourself In The Foot Again", der fik henholdsvis 3,6 mio. og 5,9 mio. views på YouTube.

"My gigs convert people. My live show is full on all the way through. The last 20 minutes is a relentless rave - whoever's on after me is fucked!" (Example)

Tag Example på ordet og forvent et brag af en koncert, når han den 11. marts går på scenen i Lille VEGA.

Fakta om koncerten med Example
Søndag den 11. marts kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Entre: 150 + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside, Billetlugen.dk samt i Fonabutikker

Relevant information

http://www.vega.dk


Pressekontakt


Firma

Vega - Musikkens Hus
Enghavevej 40
1674 København V, Danmark

  33 26 09 59

http://www.vega.dk

Modtag nyheder fra Vega - Musikkens Hus på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire