19/10-09
-
Pressemeddelelse
Velstand - det er muligt for alle
I øjeblikket er det svært for mange af os at holde den økonomiske fane højt, når vi hele tiden hører om finanskrise, fyringer og lukninger af dette og hint. Det pirrer vores iboende frygt for, at der aldrig er "nok" og gør os på mange måder handlingslammede, for er det overhovedet muligt at ændre situationen ?
Det mener EFT Terapeut og Coach Annette Raundahl, som er indehaver af virksomheden Velstand.eu. Hun hjælper klienterne igennem finanskrisen med et nyt behandlingskoncept, hvor fokus er på velstand.
"Vi har rigtigt mange blokeringer og uheldige overbevisninger om det, som velstand også er, nemlig penge. Hvis vi vil ændre vores økonomiske situation, må vi se på, hvordan de negative overbevisninger reelt holder os tilbage", fortæller Annette Raundahl.
"Vi ved, at vores tanker skaber følelser, som igen leder til handlinger. Altså må vi tænke konstruktivt om penge og også kunne føle den rigdom, vi gerne vil opnå. Vi kan nemlig ikke snyde vores følelser. Hvis vi føler os begrænsede eller fattige, vil vi opleve, at vi tiltrækker mere mangel. Føler vi os derimod rige, vil vi opleve, at vores handlinger fører til mere rigdom".
Det er udgangspunktet i en EFT behandling. EFT står for Emotionel Friheds Teknik og foregår på den måde, at man tapper på en række meridianpunkter, imens klientens negative tanker om velstand bevidstgøres og aflæres. Når det er en realitet, fokuseres på nye og positive tanker, og man tapper indtil hele kroppen emmer af energi og overskud. Og ud fra denne tilstand er klienten nu rustet til at gribe tingene helt anderledes an.
"Konkret oplever jeg, at mine klienter melder tilbage, at de har et gennembrud med hensyn til at skabe eller tiltrække det, de ønsker. De melder om langt færre bekymringer om penge, fornyet mod på for eksempel forestående lønforhandlinger, ideer til øget indtjening i virksomheden eller et betragteligt mersalg af et givet produkt. Men også mere tid til familien er en af de vigtige gevinster".
"Der er ingen grund til, at vi bærer rundt på alle vores bekymringer om penge og mangel på samme, når vi i stedet kan fokusere på og deltage i den overflod og rigdom, der allerede omgiver os. Og det vi giver energi, vokser jo som bekendt", slutter Annette Raundahl.
Relevant information
http://www.velstand.eu