17/09-09
-
Pressemeddelelse
Det er blevet lettere at vinde penge på sin idé i Venture Cup
Iværksætter konkurrencen, Venture Cup, tager nu sin egen medicin og innoverer deres konkurrencekoncept med introduktionen af 5 nye industrispecifikke konkurrencer. Initiativet vil gøre det nemmere for studerende, at vinde penge på deres idé.
Venture Cup, den landsdækkende iværksætterkonkurrence for studerende og forskere fra universiteterne, har officielt skudt konkurrencen 09/10 i gang, men denne gang med muligheder for et meget bredere spektrum af studerende. Efter feedback fra deltagere, partnere og sponsorer har Venture Cup nu valgt, at skabe fem sideløbende underkonkurrencer, nemlig, "Lifescience & Medtech", "Services", "Software", "Applied Technology" og "Cleantech", hvori de respektive idéer kun vil konkurrere mod idéer indenfor deres egen kategori. Deltagerne dyster stadigt om præmier på mere end en halv million.
Direktør Tine Thygesen, som tiltrådte for lidt under et år siden, udtaler "Vi ønsker at målrette vores arbejde for, at finde de bedste idéer og start-ups indenfor fag speficikke områder, således at det matcher markedet og Venturekapital udbuddet bedre. Det er selvfølgeligt også et signal til studerende og forskere om, at der nu er øget mulighed for, at vinde, fordi man nu 'kun' konkurrerer indenfor sit eget område. Derudover er det nu muligt for os, at målrette de ressourcer vi stiller til rådighed i form af advisors og jury, til de teams der arbejder lige præcis inden for deres kerneområde."
Venture Cup har et meget bredt netværk af flere hundrede serieiværksættere, investorer og top-erhvervsfolk fra nogle af Danmarks mest succesfulde virksomheder, som hvert år frivilligt bruger tid og kræfter på, at hjælpe deltagere udvikle og forbedre deres forretnings idéer.
Hvorfor nu?
På mindre end 10 år har Venture Cup vokset sig stor og er nu en landsdækkende konkurrence med deltagelse fra alle landets universiteter. Med både interessen og antallet af idéer kraftigt stigende over årrækken var det tid til forandring. Direktør Tine Thygesen forklarer "med den volumen vi nu har opnået så vi at vi nu kunne forbedre oplevelsen både for deltagerne, som vil opleve en mere fair konkurrence, og for samarbejdspartnere, ikke mindst investorerne, som nu lettere kan finde frem til ideer de gerne vil investere i."
Relevant information
http://www.venturecup.dk