14/07-10
-
Pressemeddelelse
VENZO A/S og inframatics as indgår strategisk alliance!
De to it-konsulentvirksomheder VENZO og inframatics indleder nu et stærkere og mere effektivt samarbejde for sammen at skabe en position som Danmarks absolut stærkeste udbyder inden for klienthåndtering.
Det strategiske samarbejde betyder, at både VENZO og inframatics opnår større kapacitet, hvilket sikrer flere og mere specialiserede ressourcer samt et endnu højere serviceniveau. Dette vil komme begge virksomheders kunder til gode, hvor man hos såvel VENZO som inframatics vil opleve et bredere kompetencefelt og flere specialister inden for it-infrastruktur - og dermed også bedre og mere skræddersyede løsninger. Samtidig betyder alliancen, at de to virksomheder fremover bliver repræsenteret på begge sider af Storebælt.
Samarbejdsformen har haft en prøvetid på godt et halvt år, som allerede nu har givet stor gevinst for begge selskaber. Blandt andet har alliancen medført et tæt samarbejde om adskillige leverancer - svarende til mere end 6.000 konsulenttimer i alt.
"Med denne alliance får vi mulighed for at lave en mere effektiv ressourceplanlægning, så vi bedre kan håndtere perioder, som før ville havde været spidsbelastninger, og dermed give vores kunder en bedre service. Derudover får vi mulighed for at tilbyde endnu flere specialister inden for vores kompetenceområder samt specialister inden for nært relaterede felter", udtaler Allan Brunbakke, CEO i inframatics.
Dennis Nielsen, CEO i VENZO, venter sig ligeledes meget af det tættere samarbejde: "I fællesskab kan vi nå bredere ud i markedet og udnytte potentialet i, at vi arbejder med samme type løsninger og koncepter. I stedet for at ekspandere hver for sig, finder vi stor synergi og værdi i at tage afsæt i hinandens ekspertise og netværk, hvilket ikke mindst vil komme vores kunder til gode".
Relevant information
http://www.venzo.dk