Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/11-10   -   Pressemeddelelse

Himmerlands Ungdomsskole i Havbro dannede torsdag d. 4. november rammen om landsbyernes årsmøde

På denne regnfulde novemberaften var omkring 100 Vesthimmerlandske landsbybeboere mødt op til en aften, som bød på et stort og meget varieret program.

Der var oplevelser for alle sanser. Ungdomskolen leverede en fremragende efterårsmenu, mens elever fra skolen på smukkeste vis akkompagnerede til fællessang.

Aase Hansen, formand for Landsbyudvalget, kom i sin beretning ind på nogle af de væsentlige sager, som Landsbyudvalget har arbejdet med i det forløbne år.
Aase Hansen nævnte arbejdet, der i øjeblikket sker med nedrivninger af huse rundt omkring i kommunen. Samtidig pointerede Aase Hansen, at de enkelte landsbyer stadig har væsentlige opgaver foran sig med forskønnelse af landsbyerne, og ikke mindst med fokus på de tomme grunde, der vil være efter nedrivningerne af de faldefærdige huse.

Landsbyudvalget ser frem til at følge projektet omkring Vilsted sø, hvor en række landsbyer skal arbejde med netop deres områdes udvikling.
De midler Landsbyudvalget har haft i deres budget, er anvendt til at igangsætte mange lokale projekter, En kort beskrivelse af de enkelte projekter har vi samlet i en folder. Folderen er lavet for at den kan bruges som inspiration for andre, og den kan hentes på den kommunale hjemmeside: www.vesthimmerland.dk
Landsbyudvalget har i løbet af året afgivet en del høringssvar, som alle har haft berøring til landsbylivet. Alt i alt et år med en massiv indsats fra udvalget for en udvikling af de Vesthimmerlandske landsbyer.
Aase Hansen sluttede af med at takke udvalget og landsbyerne for et godt og givende samarbejde.

Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Jan Dyregaard, orienterede om nogle af de mange politiske sager, der vedrørte landsbyerne. Han omtalte bl.a. handlingsplanen for Landsbypolitikken, skolestrukturen og renoveringen af de kommunale haller.

Jan Dyregaard satte gang i et lille, men meget spændende blomsterprojekt, en idé der blev født på et tidligere afholdt møde om byforskønnelse. Park og Vej har pakket en pose med blomsterløg, som de enkelte landsbyer kan tage med hjem i aften og sætte ved byskiltene - til foråret vil vi så forhåbentlig kunne nyde synet af en flok blomstrende landsbyer.
Jan appelerede også til, at alle skulle gå ind og se på den kommunale hjemmeside, hvor siderne om landsbyliv har fået et stort løft, deltag i konkurrencen, som er omdelt - svarene findes alle på hjemmesiden.

Aftenen sluttede på forrygende vis med overrækkelse af Landsbyprisen 2010. Næstformanden for landsbyudvalget Niels Heebøll kom ind på betydningen af ordet pris og titlen på prisen, måske burde prisen hedde Tordenskjolds soldaterpris, eller "til kamp mod den rådne banan-pris" men en ikke særlig mundret titel, så titlen er fortsat Landsbyprisen.
Prisen gik til en gruppe af mennesker fra Vester Hornum gruppen er sammensat af foreningsrepræsentanter fra 4 borger- og landbyforeninger, Hyllebjerg, Gatten og Vester Hornum. Gruppen har formået at sætte fokus på deres område ved en stor og meget engageret fælles indsats.

Endelig fik alle en stor oplevelse da aftenen sluttede med en musikalsk optræden af Karl Martins All Stars, fra Vester Hornum - de fik salen til at gynge, og alle sang med.

Alle landsbybeboere gik hjem med en pose blomsterløg, mange indtryk og endelig forhåbentlig også, en lyst til at gå hjem og gøre en forskel i egen landsby.

På www.vesthimmerland.dk, kan der findes materiale fra aftenens Workshops, billeder, samt en opsamling fra aftenens debatter. Samme sted findes svarene på den konkurrence der blev udleveret til de fremmødte.

Relevant information

http://www.vesthimmerland.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Vesthimmerlands Kommune
Himmerlandsgade 27
9600 Aars, Danmark

  99 66 70 18

http://www.vesthimmerland.dk

Modtag nyheder fra Vesthimmerlands Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater