Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/10-11   -   Pressemeddelelse

Enigt byråd indgår forlig om budget 2012

Budget 2012 er på plads i Vesthimmerlands Kommune. Til Borgmester Knud Kristensens glæde står et samlet byråd bag aftalen, som blandt andet betyder midler til vedligeholdelse af bygninger, veje og stier samt mulighed for nye tiltag på børne- og skoleområdet.

Et samlet byråd indgik søndag forlig om en budgetaftale for 2012. Ifølge Borgmester Knud Kristensen har Vesthimmerlands Kommunes Byråd haft et positivt samarbejde om opgaven, og der er bred enighed om aftalen:

"Det er vigtigt for en borgmester og for det fremtidige arbejde i et byråd, at der er fuld opbakning til et budget. Et samlet byråd bag en budgetaftale betyder, at vi er enige om at prioritere udvikling i Vesthimmerland, og det er meget positivt", udtaler Borgmester Knud Kristensen.

Alle de politiske partier i byrådet står bag forliget om budgetaftalen for 2012: Det er Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti.

Ekstra muligheder for lån betyder, at der er råd til at bygge om på de skoler, der fortsætter efter den store ændring af skolestrukturen sidste år:

"I de foregående år, hvor vi har været under administration, har vi været nødsaget til at spænde livremmen gevaldigt ind. Det har derfor været svært at opfylde ønsker til anlægsudvikling og drift. Nu har vi fået rettet op på økonomien, og står med et fantastisk budget, som giver mulighed for at indfri alle såkaldte "skal-opgaver", udtaler Borgmester Knud Kristensen.

Ud over fokus på anlægsarbejde samt børne- og skoleområdet byder budgettet også på penge til mindre byfornyelsesprojekter samt arbejdet med at skabe et godt værested for kommunens unge.

For yderligere oplysninger kontakt:
Borgmester Knud Kristensen på tlf. nr.: 99 66 70 00

Postadresse: Himmerlandsgade 27 · 9600 Aars · Tlf.: 99 66 70 00 · www.vesthimmerland.dk

"Budgettet er et rigtig godt udgangspunkt for vores arbejde i byrådet, men det skal også understreges, at byrådet fortsat skal stå sammen i tiden fremover, så vi kan sikre de bedste muligheder for udvikling i Vesthimmerland, udtaler borgmester Knud Kristensen.

Finansiering:

Som finansieringsgrundlag arbejdes der med statsgarantien.

- Kommuneskatten vil i 2011 fortsat udgøre 27,2 %.
- Grundskyldspromillen fastholdes på nuværende niveau 22,82 promille.
- Kirkeskatten fastholdes på 1,18 %.

For yderligere oplysninger kontakt:
Borgmester Knud Kristensen på tlf. nr.: 99 66 70 00

Relevant information

http://www.vesthimmerland.dk


Pressekontakt


Firma

Vesthimmerlands Kommune
Himmerlandsgade 27
9600 Aars, Danmark

  99 66 70 18

http://www.vesthimmerland.dk

Modtag nyheder fra Vesthimmerlands Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater