Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/06-09   -   Pressemeddelelse

Ny bog om Sikorsky & Eskadrille 722

Bogens handling: Den egentlige historie tager sin begyndelse i 1909, hvor Igor Sikorsky - i den spæde start af hans karriere i Rusland - bliver besat af idéen om vertikal flyvning. I første omgang må han dog nødtvungent skrinlægge denne drøm, men genoptager den igen 30 år senere. Revolutionen sætter en stopper for Sikorsky's karriere indenfor russisk flyudvikling, og efter et kort besøg i England og Frankrig rejser han i 1919 videre til Amerika.

I begyndelsen af 1923 startede Sikorsky firmaet "Sikorsky Aero Engineering Corporation", der får til huse på en gård tæt ved Roosevelt Field nær Long Island. Her står han så - 34 år gammel og vidt berømt i sit hjemland - uden penge i et fremmed land, hvor han bliver nød til at starte forfra. Sammen med hovedsageligt russiske immigranter begynder han udviklingen af S-29-A, en 2-motorers metalbeklædt flyvemaskine, bygget overvejende af skrot fra den nærliggende losseplads.

Vi følger Igor Sikorsky's kamp i de mange år, inden han til sidst formår at få den første helikopter i luften. Militærets interesse og hans opbygning af det imperium vi kender i dag.
Historien fortsætter i Danmark, hvor de første Sikorsky helikoptere dukker op i 1956 og senere bliver skiftet ud med de modeller, vi kender i dag: S-61A. Vi følger helikopternes betydning for Danmark, og går tæt på Eskadrille 722.

En af de fornemmeste opgaver, Eskadrille 722 har, er at redde mennesker i nød, men for ingen af dem bliver det nogensinde rutine at redde et andet menneskes liv i et frådende hav med 15 meter høje bølger. Hver eneste rednings­mission er fyldt med fare­momenter, og en sjælden gang er opgaven så risikofyldt, at kun alle seks besætningsmedlem­mers enestående mod og ukueli­ge vilje giver operati­onen en lykkelig udgang.

Forord

De store grå helikoptere som en sjælden gang i mellem flyver forbi, for derefter blot at forsvinde i horisonten - har ofte fået mine tanker til at tage på langfart!
De fleste af os kender sikkert de danske redningshelikoptere, men ved vi egentlig, hvad de laver, og hvor barsk deres dagligdag kan være?

De sidste par år har været præget af mediernes omtale af udfasningen af de grå Sikorsky helikoptere for de større Engelske/Italienske EH-101. Denne omtale pirrede min nysgerrighed, og efterhånden blev det mere eller mindre en besættelse for mig at dykke ned i de hemmeligheder, Sikorsky'erne måtte gemme på.

Ret hurtigt bragte min far, som kender flere af personerne i Eskadrille 722, mig i forbindelse med flymaskinist Kurt Hansen, som under hele bogens tilblivelse har fungeret som koordinator og fundet frem til de personer, der kunne bidrage med den specialist-viden, som gør bogen til en helhed.
Jeg søgte - og fik - en licens fra Flyvertaktisk Kommando, der gav mig lov til at gennemgå deres omfattende arkivmateriale, og det er oplysninger fra dette arkiv, som overvejende ligger til grund for denne bogs detaljerede beretning.

Under min research af historien bag Sikorsky-eventyret er der konstant dukket nye og spændende beretninger op - f.eks. kan man ikke skrive en bog om Sikorsky helikopterne uden at nævne Igor Sikorsky, af den simple årsag at han rent faktisk blev den første, der fik udviklet det stabile fartøj, som er forløberen for den helikopter, vi ser den dag i dag.
I løbet af den periode, hvor denne bog har været i støbeskeen, har det vist sig, at indfasningen af de nye engelske/italienske EH-101 helikoptere har taget mere tid end først antaget, og udfasningen af Sikorsky S-61A (for operativ tjeneste) er udskudt til juli 2010. Frustrerende for forsvaret, men for mig har denne forsinkelse betydet, at jeg har fået mere tid til at fordybe mig i historien om Sikorsky'erne og de bedrifter, der om få år bliver sat punktum for, efter en imponerende æra i dansk luftfarts redningstjeneste.

Info

Bogen udkommer til august og leveres i hardcover til 348,- ex forsendelse. Den kan bestilles hos din lokale boghandler, eller direkte på forlagets hjemmeside www.veterania.dk (telefon 29 90 88 90)
Sideantal: 264 - rigt illustreret
ISBN: 978-87-89792-55-2

Relevant information

http://www.veterania.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Veterania Forlaget Classic
Stærevej 4
4040 Jyllinge, Danmark

  2990 8890

http://www.veterania.dk/

Modtag nyheder fra Veterania Forlaget Classic på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater