24/01-12
-
Pressemeddelelse
Et spind af muligheder
Et edderkoppespind kan være fascinerende. Tænk på de mange tråde og muligheder det rummer. Et spind der både lukker dig ind, beskytter dig, giver dig nye muligheder og udfordringer - og leverer en helt ny kontaktflade. Hvis du altså vil have den.
Et sådant edderkoppespind er netværket vi-kvinder.dk. Netværket, hvor du selv har mulighed for at deltage i eller oprette selvstyrende netværk om alt det mellem himmel og jord, der interesserer voksne kvinder i dag fortæller Regitze Schmidt, der er områdeguide i Nordsjælland. Hendes guideområde er fra 2800 - 3670, hvor hun er parat til at guide omkring både netværk og teknik;)
Nogle af de åbne netværks aktiviteter kan ses på websitets Eventoversigt. Her er det muligt at deltage som gæst. De lukkede netværks aktiviteter skal man være medlem for at kunne se, og her er der næsten uendelige muligheder.
Vi-kvinder er landsækkende, så der er også mulighed for at netværke på tværs af landet - og det gør vi i flere netværk, fortsætter Regitze Schmidt.
Vi-kvinder.dk netværket har eksisteret i snart 11 år, og mange af kvinderne har været med fra begyndelsen. I dag tæller vi-kvinder.dk 1500 voksne kvinder, der alle tager ejerskab for deres netværk - det er en stor styrke, siger Regitze.
I vi-kvinder bygger vi broer, primært sociale. Vi er vildt forskellige, derfor siger vi om os selv, at vi er et "Farverigt netværk for voksne kvinder, der har overskud, lyst og energi til oplevelser, events, sjov og fordybelse, netværk, kontakter, videndeling o.m.m."
Har du lyst til at blive mødt lige der, hvor du er i livet nu? Så kig forbi vort website eller endnu bedre Kom og mød os, slutter Regitze Schmidt med et smil.
N.B.: Hør også et radiointerview hvor guiden for Nordsjælland fortæller om vi-kvinder.dk http://www.vi-kvinder.dk/page_5.php?menuId=1
Relevant information
http://www.vi-kvinder.dk