Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/08-12   -   Pressemeddelelse

Kvindenetværk i Kerteminde

Det vedhæftede foto er fra en event, vi havde i juni - en fortælling om camino-vandringer.

Vi-kvinder er et landsdækkende netværk for kvinder, der har lyst til at få nye veninder og udbygge deres netværk via oplevelser og interesser. Vi-kvinder har stærkt forankrede lokale netværk. Sidst i januar blev netværket også etableret i Kerteminde, og det er kommet rigtig godt fra start.

Kvinderne herfra har lige været samlet til en utrolig sjov og superhyggelig hjemmemiddag for at planlægge efterårets aktiviteter. I september går vi sammen i biografen, til humoristisk foredrag med Maise Njor og traver en skøn tur. I oktober tager vi på udflugt til spændende kunstoplevelser i Tørskind Grusgrav ved Egtved samt til middag hos et af medlemmerne. I november vil en af vore kreative kvinder lære os at flette med pil, og i årets sidste måned besøger vi Selleberg og selvfølgelig står den også på en hyggelig julefrokost, hvor hver især bidrager med lidt til bordet.
Herudover opstår der indimellem sjove, spontane events.

Kvinderne fra Kerteminde og opland grupperer sig i aldrene 30'erne, 40'erne, 50'erne og 60'erne.
Nogle af de yngre medlemmer i Kerteminde har også lavet en madklub, hvor de i fællesskab laver mad på skift hjemme hos hinanden.

Den praktiske koordination foregår via hjemmesiden www.vi-kvinder.dk. Her skriver vi sammen i netværk og med hinanden fra vores profiler, aktiviteterne slås op som events, og det er også her, man tilmelder sig disse.

Hjemmesiden er blot et redskab; i vi-kvinder handler det om mødes uden for skærmens blålys til aktuelle, interessante og relevante aktiviteter såvel ude som hjemme. I vi-kvinder er der altid fokus på oplevelser, indhold, fællesskab og det at være!
Vi-kvinder er 100 procent selvstyrende - alle netværk skabes og administreres af medlemmerne selv. Det fantastiske ved vi-kvinder er, at er der ikke lige et relevant netværk i forvejen, så kan man selv etablere det.

Der er plads til flere lokale kvinder ombord i de nye Kerteminde-netværk. De skal bare tilmelde sig på www.vi-kvinder.dk. Evt. spørgsmål kan stiles til anette@vi-kvinder.dk eller på tlf.nummer 4046 1950

Netværket henvender sig til alle kvinder, der er nysgerrige på livet og dets mangfoldighed, kvinder, der gerne vil lære flere at kende, være mere aktive, mødes til hyggeligt samvær og dele deres interesser og oplevelser med andre.

Om Vi-kvinder.dk siges det, at "man er så fyldt med energi og høj-i-hatten", når man tager hjem fra disse møder vel vidende, at man altid i sit lokalområde kan finde spændende voksne kvinder til at dele alt fra tanker, idéer, oplevelser og personlig udvikling sammen med.


Relevant information

http://www.vi-kvinder.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Vi Kvinder
Præstetoften 2
4735 Mern, Danmark

  21 77 87 88
  21 77 87 88

http://www.vi-kvinder.dk

Modtag nyheder fra Vi Kvinder på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater