Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/10-12   -   Pressemeddelelse

Kvindenetværk i Fåborg

De vedhæftede fotos er fra en event til Bjørnø.
For godt og vel et år siden blev der etableret et lokalt forankret kvindenetværk i Fåborg Kommune, og det er kommet rigtig godt fra start. Netværket har været samlet til mange sjove oplevelser og gode hyggestunder.

Kvinderne mødes til månedlige skønne søndagsbrunch og spændende pubquiz-aftener, hyggelige café-besøg, vandre-/cykelture, koncerter/bio-/teaterture, kreative udfoldelser bl.a. sandblæsning af glas, blomsterbinding og decoupage, udflugter til Bjørnø, De Japanske Haver , chokoladehusbesøg, å-rundfart og meget mere.

Kvinderne mødes både ude i byen og hjemme hos dem selv. De mødes om en interesse eller bare til en kop kaffe, hvor de taler om stort og småt.

Medlemmerne fra Fåborg og omkringliggende byer grupperer sig fortrinsvis i aldrene 40'erne, 50'erne og 60'erne. Der er gode muligheder for, at alle aldre kan få deres ønsker tilgodeset, da der til enhver tid kan oprettes nye tiltag.

Den praktiske koordination omkring møderne foregår via hjemmesiden www.vi-kvinder.dk. Her skrives der sammen i netværk og med hinanden fra vore profiler, aktiviteterne slås op som events, og det er også her, man tilmelder sig disse.

Det fantastiske ved netværket er, at er ens interesse ikke lige repræsenteret i forvejen, så kan man selv etablere den. Netværket er nemlig 100 procent selvstyrende - alle aktiviteter skabes og administreres af medlemmerne selv.

Hjemmesiden er blot et redskab; i netværket handler det om at mødes i det virkelige liv! Der er altid fokus på oplevelser, indhold, fællesskab og det at være!
Netværket henvender sig til alle kvinder, der er nysgerrige på livet og dets mangfoldighed, kvinder, der gerne vil lære flere at kende, være mere aktive, mødes til hyggeligt samvær og dele deres interesser og oplevelser med andre.

Hvis man har lyst til at høre mere, kan man møde os til inspirationsmøde på Det gamle Bibliotek i Fåborg, Grønnegade 44 den 8/11 kl. 19.
Tilmelding/spørgsmål til anette@vi-kvinder.dk /tlf. 40461950

Her fortælles om netværket i Fåborg, om hvordan hjemmesiden www.vi-kvinder.dk fungerer, hvilke muligheder netværket rummer, hvilket godt udbytte der kan opnås ved at være med i netværket osv.

PS: For yderligere oplysninger er I også meget velkomne til at kontakte Tina Bech. Hun er tovholder på et af de lokale undernetværk. Hun træffes på telefonnr.: 2291 8089 eller på mail: tbech5600@hotmail.com

Relevant information

http://www.vi-kvinder.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Vi Kvinder
Præstetoften 2
4735 Mern, Danmark

  21 77 87 88
  21 77 87 88

http://www.vi-kvinder.dk

Modtag nyheder fra Vi Kvinder på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater