29/02-12
-
Pressemeddelelse
Endnu flere film: VIAPLAY indgår ny aftale med Walt Disney og Sony
Modern Times Groups online tv-tjeneste, Viaplay, har underskrevet nye aftaler med selskaberne The Walt Disney Company Nordic og Sony Pictures Television om mere end 500 ekstra filmtitler, der bliver tilgængelige for Viaplay-abonnenter i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Den nye aftale udvider Viaplays filmudbud med over 300 film fra Sony Pictures og over 200 film fra Disney. Viasat har allerede en eksklusiv aftale om første visning af premierefilm fra de to filmselskaber, og i løbet af 2012 vil Viaplay tilbyde mere end 600 titler fra Disney og Sony.
Der er tale om de bedste og nyeste Hollywood premierer. Som eksempler forsyner Sony Viaplay med blockbusters som Salt, The Karate Kid og Eat Pray Love, samt stærke klassiske filmperler som Easy Rider, Den blå lagune, Boyz n the Hood, The Prince of Tides og Serpico.
Disney leverer topfilm for hele familien med titler som To på flugt, Pirates of the Caribbean: At World's End, Narnia: Prince Caspian og hestefilmen Secretariat, der får dansk tv-premiere. Derudover tilføres klassikere som Pretty Woman, Armageddon og Pearl Harbour til Viaplays i forvejen store filmbibliotek.
On demand tjenesten Viaplay består - udover tusinder af film - af de bedste egenproduktioner fra TV3-kanalerne, tv-serier og live sportsbegivenheder fra eksempelvis UEFA Champions League, Superligaen, Premier League og NHL. Viaplay er tilgængelig via internet på PC, smart phones, samt Smart TV's fra Samsung og LG TV. Derudover har Viasats parabolkunder adgang til Viaplay via deres digitale tv-boks, og Viasats Stor-Danmarks pakkekunder kan også nyde indholdet på Viaplay.dk.
Viaplays nordiske CEO, Niclas Ekdahl, udtaler: Disney og Sony Pictures er to af de største og mest indflydelsesrige filmselskaber i verden og vores line-up vil nu inkludere endnu bedre indhold. Viaplay-abonnenter i hele Norden kan glæde sig til bedre og bredere filmudbud, som de kan nyde hjemme eller ude på en af deres mobile enheder, for Viaplay er altid tilgængeligt, når det passer dig. Viaplay tilbyder konstant det nyeste og bedste indhold og gør tjenesten tilgængelig på flere og flere platforme.
Vi leder konstant efter nye partnerskaber, der kan bringe vores indhold ud til kunderne på mere fleksible måder. Dette samarbejde med Viaplay er et rigtig godt eksempel på dette og vi ser frem til at tilbyde seerne bedre tilgængelighed til vores indhold, udtaler Franca Rossander, Director Media Distribution, fra The Walt Disney Company Nordic.
For yderligere information, kontakt venligst:
Niclas Ekdahl
Chief Executive Officer of Viaplay
Mob: 46 (0)73 6991901
niclas.ekdahl(at)viaplay.com
Matthew Hooper
MTG Head of Corporate Communications
Mob: + 44 (0) 7768 440 414
press(at)mtg.se
Relevant information
http://www.viasat.dk/