27/03-12
-
Pressemeddelelse
Mikal Kjær-Hansen ny programredaktør på TV3
Som led i styrkelsen af TV3's Programafdeling, er den 36-årige Mikal Kjær-Hansen blevet ansat som ny programredaktør.
Mikal Kjær-Hansen har en kandidatgrad i Informations- og Medievidenskab fra Aarhus Universitet, og siden 2006 har han været ansat på produktionsselskabet Mastiff, hvor han igennem fem sæsoner har haft fingrene dybt begravet i TV3's store reality-hit "Paradise Hotel". Derudover har Mikal Kjær-Hansen været inde over en række produktioner, senest som redaktionschef og postproducer på alle sæsoner af Toppen af Poppen.
"Jeg er meget glad og stolt over, det er lykkedes at få Mikal på vores hold. Han har en masse kvaliteter og erfaring, som vi kan få stor glæde af i vores fortsatte satsning på at udvikle masser af stærke, velproducerede og vedkommende egenproduktioner til glæde for vores seere. Vi har høje ambitioner for de kommende år ikke mindst i forhold til vores egenproduktioner, og det kræver naturligvis et stærkt redaktørteam at kunne fastholde TV3-kanalernes flotte position i den skærpede konkurrence , " siger TV3's programdirektør, Morten Mogensen.
Mikal Kjær-Hansen tiltræder sin nye stilling som programredaktør på TV3 mandag den 21. maj.
Relevant information
http://www.viasat.dk/