Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/09-12   -   Pressemeddelelse

Viasat fornyer aftale med NBC Universal

Viasat kan i dag offentliggøre, at virksomheden har fornyet to eksklusive licensaftaler med NBC Universal International Television Distribution for både free-tv- og betalings-tv- rettigheder til NBC's indhold.

Den første licensaftale med NBC Universal International Television Distribution indbefatter eksklusivrettighederne for free-tv i Danmark, Sverige, og Norge og indeholder en bred vifte af film og serier i NBC's katalog. Aftalen er indgået i et partnerskab med public service-kanalerne i de tre lande; SVT i Sverige, NRK i Norge og DR TV i Danmark.

Den anden licensaftale med NBC Universal International Television Distribution omhandler eksklusivrettighederne til både nuværende titler og katalogtitler for pay-tv og video on demand i Danmark, Sverige, Norge og Finland. De mange NBC Universal-titler vil blive gjort tilgængelige på Viasats filmkanaler og Viaplays on demand abonnementstjeneste.

NBC Universals filmkatalog indeholder premierefilm som Snow White and the Huntsman, The Lorax, Safe House, The Bourne Legacy og Ted, mens NBC's katalogtitler indeholder film som Mamma Mia!, Knocked Up, Atonement, Mr. Bean's Holiday, Notting Hill og Gladiator, samt Mummy og Fast & Furious mv.

NBC Universal's tv-serier er titler som House, Grimm, Law & Order: Special Victims Unit, den EMMY-vindende Downtown Abbey, samt helt nye kommende serier som Chicago Fire, Go On og The Mindy Project.

Hans-Holger Albrecht, Præsident og CEO i MTG, siger:
"NBC Universal producerer noget af det bedste indhold, der findes, og vi er glade for, at vi nu kan tilføje deres tv-serier og film til vores platform. Aftalerne styrker vores konkurrencemæssige positioner for både betalings-tv og free-tv og gøre vores sendeplaner stærkere. Vores tilbud på både betalings-tv og free-tv ses af en masse mennesker i hele Norden, og det er indhold som dette, der sikrer os, at vi kan tiltrække både nye kunder og fastholde de eksisterende kunder og seere.


Relevant information

http://www.viasat.dk/


Pressekontakt


Firma

Viasat A/S
Strandlodsvej 30
2300 København S, Danmark

  +45 77 30 55 00

http://www.viasat.dk/

Modtag nyheder fra Viasat A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire