Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/09-10   -   Pressemeddelelse

Olsen Banden på de Bonede Gulve har gallapremiere i Viborg

Søndag eftermiddag den 3. oktober går Egon, Kjeld og Benny over lærredet i Biografcenter Fotorama i Viborg. Her er der gallapremiere for et indbudt publikum, som med 3D-brillerne på kan se en ny Olsen Banden-historie tage form: H.C. Andersens originale fjerpen skal stjæles fra det Danske Export Museum - og så ruller historien i bedste Olsen Bande-stil.

Olsen Banden på de bonede gulve er en animationsfilm og den første dansk-producerede film, der tager den nye 3D teknologi i brug. Meget passende sker det i Danmarks første 3D-biograf. En stor del af animationen til Olsen Banden på de Bonede Gulve er produceret af filmselskabet Happy Flyfish i Viborg. Animatorerne er tidligere uddannet fra The Animation Workshop i Viborg, og produktionen er støttet af Den Vestdanske Filmpulje samt Viborg Kommune.

Olsen Banden på de Bonede Gulve er den første spillefilm, hvor en lokal filmproducent fra Viborg har været involveret, og filmen tegner på den måde starten for et mere professionaliseret filmmiljø i byen.

- Udfordringen for det lokale miljø er at få skabt en kritisk masse af sunde animationsrelaterede filmselskaber. På den måde vil vi over tid i højere grad blive i stand til at fastholde talenterne her i Viborg, siger borgmester Søren Pape Poulsen. Jeg tror, at vi med produktion af Olsen Banden i Viborg netop har set starten af en positiv spiral, og vi er glade for at kunne byde på verdenspremiere på en af dansk films nok største ikoner.

I 2008 forhøjede Viborg Kommune sit tilskud til Den Vestdanske Filmpulje og understregede dermed sin ambition om at skabe et solidt kulturerhverv i byen. Og det er på mange måder lykkes. I dag finder man en række animationsvirksomheder, der beskæftiger sig professionelt med produktion af film og animation og ikke bare til underholdningsbranchen, men også f.eks. informations- og kommunikationsfilm til store produktionsvirksomheder. For nylig har Nils Malmros optaget Kærestesorger på Viborg Katedralskole og senest har Lotte Svendsen optaget scener til sin nye film Max Pinlig II.

- For Nordisk Film har tilstedeværelsen af et kompetent og professionelt animationsfirma, og i det hele taget et kreativt miljø i Viborg, medvirket til en positiv gevinst i produktionen af filmen. Desuden har den regionale støtte fra Viborg Kommune og DVF særskilt sat os i stand til at højne kvaliteten af produktionen af Olsen Banden. Vi ser positivt på muligheden for at gentage succesen i fremtiden, siger producer på Nordisk Film, Tomas Radoor.

Olsen Banden på de bonede gulve har gallapremiere i København lørdag den 9. oktober og Danmarkspremiere torsdag den 14. oktober.

Relevant information

http://www.viborg.dk


Pressekontakt


Firma

Viborg Kommune
Rødevej 3
8800 Viborg, Danmark

  87 87 83 00

http://www.viborg.dk

Modtag nyheder fra Viborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater