Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/03-10   -   Pressemeddelelse

Tid til nye kræfter i VIFU

Efter syv år i VIFU - Videncenter for Fødevareudvikling, først som bestyrelsesmedlem og senest som direktør, er Kerner Viinberg klar til at gå på pension og overlade roret til nye kræfter

Allerede sidste år gav direktør Kerner Viinberg sin bestyrelse besked om, at han inden sommerferien 2010 ønskede at gå på pension. Kerner Viinberg ønsker nu efter mere end 41 år på arbejdsmarkedet at trække sig tilbage og nyde sit otium.

På bestyrelsesmødet i marts bevilligede bestyrelsen, at Kerner Viinberg efter VIFUs generalforsamling d. 27. april 2010 kan afvikle ferie mm, og herefter gå på pension. Bestyrelsen konstituerede desuden projektchef Britt Sandvad som direktør, indtil en ny direktør er på plads.

VIFUs formand Bent Claudi Lassen udtaler i den anledning:

- Vi er naturligvis kede af, at Kerner har valgt at gå pension, men vi har også forståelse for, at han nu velfortjent vil nyde friheden i sit sommerhus ved Vesterhavet og dyrke sine mange fritidsinteresser. Og så kan jeg tilføje, at bestyrelsen kan glæde sig over den store indsats, Kerner har ydet for VIFU i de forløbne år. Han var medstifter af VIFU, og vi ved, at hans hjerte altid har banket for VIFU.

Kerner Viinberg selv giver også klart udtryk for, at han har været meget glad for sin tid i VIFU, der har været præget af en række spændende aktiviteter og udfordringer. Som en af de seneste ting, er Kerner Viinberg særlig glad for at have været en af initiativtagerne til oprettelse af FoodLife a/s i Holstebro. FoodLife vil efter hans mening blive en rigtig god samarbejdspartner for VIFU til glæde og gavn for fødevaresektoren.

- Der venter mange nye udfordringer for VIFU i de kommende år. Og efter min mening så kræver de udfordringer friske kræfter og nye vinkler at se tingene på. Derfor synes jeg, det er et velvalgt tidspunkt at træde tilbage på, så VIFU kan få nye ledelseskræfter i spil.

Sådan siger den snart afgående direktør, der på spørgsmålet om, hvad han så skal lave efter sommerferien, svarer:
- Først og fremmest nyde livet ved Vesterhavet og den pragtfulde natur her. Og så nyde at have tid til at rejse, fiske og ikke mindst læse bøger. Og skulle der så dukke et spændende projekt op, hvor jeg kan bidrage med noget, er jeg da ikke afvisende for at være med.

Fakta om VIFU - Videncenter for fødevareudvikling
VIFU er et regionalt forankret videncenter med et nationalt sigte. VIFUs kerneområde er at etablere netværk, projekter og samarbejde mellem alle de relevante aktører inden for fødevare- og fødevarerelaterede erhverv. Videncentret arbejder på at skabe vækst og udvikling ved at danne utraditionelle alliancer og kombinere viden fra forskningen med erfaring fra fødevareerhvervet. VIFU søger at virke som den samlende og koordinerende faktor for producenter, virksomheder og institutioner i og omkring fødevaresektoren. Med et solidt konsortium af uddannelses- og forskningsinstitutioner i ryggen, står VIFU stærkt inden for hele fødevare- og udviklingsspektret.

Relevant information

http://www.vifu.net


Pressekontakt


Firma

VIFU - Videncenter for fødevareudvikling
Nupark 51
7500 Holstebro, Danmark

  9612 7628

http://www.vifu.net

Modtag nyheder fra VIFU - Videncenter for fødevareudvikling på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater