24/08-11
-
Pressemeddelelse
Succes som Danmarks første leverandør af vikarer til vinduespudsning
Firmaet Vikar Polering har succes med at levere fleksibel arbejdskraft til vinduespudsere, vikaraftalerne giver glasklare fordele på både pris og kvalitet
Voksende succes i kriseårSiden 2008 har firmaet Vikar Polering tilbudt kolleger i vinduespudserbranchen at levere professionelle vinduespudsere til at udføre opgaver, de ikke selv kan nå. Tilbuddet har i de seneste kriseår været en succes hos Vikar Polering, idet flere og flere selvstændige vinduespudsere har valgt firmaet som samarbejdspartner.
- Vikaraftalerne giver både de små og mellemstore "spillere" på markedet en mulighed for at byde ind på store opgaver, fordi de kan være sikre på, at vi skaffer det nødvendige mandskab til at klare jobbene i enhver situation. Markedet for vinduespudsning er præget af stærk konkurrence fra en række meget store spillere. Dem kan flere af de mindre i branchen nu stille op mod, fordi Vikar Polering lover at samle trådene og levere alt nødvendigt mandskab, fortæller indehaveren af firmaet, Frank Stoltenberg, som selv tager ud og inspicerer/kontrollerer opgaverne, inden de afleveres til kunden.
Kvalitet og pris er attraktivDet er andre selvstændige vinduespudsere, der træder til som vikarer, når behovet opstår. Gennem en samarbejdsaftale sikres "arbejdskraften" og en garanti for et veludført kvalitetsarbejde.
Vikarerne arbejder til dagligt med faget og råder derfor over biler, materiel og arbejdstøj i deres egne virksomheder, og kunderne hos Vikar Polering sparer derfor disse udgifter, hvilket kan ses på bundlinjen fordi kunderne rent faktisk får ydelsen 15-25 procent billigere end branchens generelle prisniveau.
- Som professionel vinduespudser oplever man at bestillingerne vælter ind i stimer. Derfor er mange i branchen rigtig glade for, at vi altid er klar til at levere ekstra arbejdskraft. I situationer, hvor et firma overvejer at udvide antallet af medarbejdere, er der mange som vælger at benytte en af vores vikarer som underleverandør i en periode, indtil der er et tydeligt behov for en fast medarbejder, oplyser Frank Stoltenborg, indehaver af Vikar Polering.
Relevant information
http://www.vikarpolering.dk