09/03-11
-
Pressemeddelelse
Skal badeværelset være grønt?
Gustavsberg præsenterer nu fem trendfarver, som vil præge de nordiske badeværelser i de kommende år. De danske forbrugere kan være med til at vælge deres yndlingsfarve og badeværelsesstil for 2011 og samtidig vinde et komplet Nautic-badeværelse i de nye farver
60'ernes og 70'ernes farvestrålende badeværelser i blå, orange, gul og grøn er på vej tilbage og vil ifølge Villeroy & Boch Danmark være en vigtig indretningstrend her i 10'erne. Det viser fem nye trendfarver, som virksomheden nu lancerer for Gustavsberg brandet på de nordiske markeder.
Paletten af trendfarver er udviklet i samarbejde med det kendte designfirma Note Design Studio i Stockholm. Den tager udgangspunkt i 60'ernes og 70'ernes blå, gule og grønne farver tilpasset nutidens fokus på pastelfarver og solblegede nuancer kombineret med dybe, stærke kontraster.
Inspiration på lageret
Designfirmaet har hentet inspiration i en gennemgang af gamle kataloger, billeder og produkter på Gustavsbergs lager og sammenholdt tidligere tiders farvevalg med de farvetendenser, der generelt præger vor tids mode og indretning.
"Resultatet er blevet en fantastisk moderne og inspirerende farveskala med rødder i Gustavsbergs lange og farverige historie inden for sanitet og porcelæn," siger PR- & Marketingchef Pernille Holst Jensen fra Villeroy & Boch Danmark, og tilføjer:
"Farverne understreger den generelle trend med tilbagekomsten af farver som en klar reaktion på den lange hvide og minimalistiske periode, og badeværelset er indenundtagelse. Stadig flere forbrugere ønsker farver til at sætte deres eget præg på indretningen."
Vote your colour of the year
I forbindelse med præsentationen af de nye farver giver Gustavsberg forbrugerne mulighed for at give deres bud på yndlingsfarver og indretningsønsker. Inde på hjemmesiden www.gustavsberg.dk kan man frem til den 15. maj 2011 stemme på favoritten blandt de fem udvalgte trendfarver og samtidig bedømme seks udvalgte indretningstemaer: rock, glam, romantik, Skandinavien, safari og 70'er retro.
"Vi vil naturligvis tage forbrugernes input med i vores vurderinger, og deres favoritfarve vil blive benyttet på udvalgte produkter som vandhaner, møbeldetaljer og badekar i Nautic- serien senere på året. Blandt de mange forbrugere, som forhåbentlig vil give deres besyv med angående farver og temaer i konkurrencen Vote Your Colour of the Year, bliver der bl.a. mulighed for at vinde produkter til et komplet badeværelse i den nye farve og valgte tema," slutter Pernille Holst Jensen.
Design dit eget badeværelse
Kampagnesiden på www.gustavsberg.dk fungerer samtidig som et interaktivt showroom, hvor man kan lege med de forskellige farver og indretningstemaer alene eller sammen med sine venner, der kan inviteres direkte ind i det virtuelle badeværelse fra Facebook.
Relevant information
http://www.villeroy-boch.com