03/09-10
-
Pressemeddelelse
Ubalanceret udspil fra landbruget
Landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer er netop kommet med deres udspil til, hvordan de mener fremtidens energiforsyning bør se ud. Blandt forslagene er bl.a. et stop for udbygningen med vindmøller. Den danske vindmølleindustri kalder forslaget for svært ubalanceret.
En massiv udbygning med biogas, biomasse og bioethanol er blandt forslagene til en ny energiforsyning. Men også et stop for opsætningen af havvindmøller frem til 2025 er at finde i det katalog som landbruget netop har præsenteret.
"Det kan da godt undre, at landbruget ikke vil tage ansvar for udviklingen af et sammenhængende energisystem, der er samfundsøkonomisk ansvarligt. I dag koster havvind og biomasse stort set det samme for forbrugeren set over en 20 årig periode. Men hvor forventningen til især havvind er et fald i omkostningerne, så er det svært at se, samme udvikling for biomasse, da denne ressource modsat vind er en knap ressource," siger Jan Hylleberg.
Vindmølleindustrien har kontinuerligt gennem mere end 10 år skabt arbejdspladser og sikret en voksende dansk eksport, der i 2009 udgjorde mere 8,5 pct. af den samlede danske eksport. Siden 1999 har den årlige eksportvækst i gennemsnit været på mere end 15 pct. medens den tilsvarende samlede danske eksportvækst har været på 3,5 pct.
"Det er ikke mange steder i verden, der bliver sat havvindmøller op uden at danske kompetencer har været inde over og vi har i dag en betydelig eksport af teknologi og viden på det område. Det er en konkurrencefordel vi kun kan bevare, hvis vi også i fremtiden har rammerne i Danmark til at udvikle teknologien og kompetencerne. Derfor skal og vil der blive bygget mere havvind i Danmark i de kommende år "
Vindmølleindustrien anbefaler ligesom landbruget, at der formuleres en national handlingsplan, der sætter mål for, hvor stor en andel af energiforbruget de enkelte teknologier forventes at bidrage med frem mod 2020. Hverken vind eller biomasse kan alene klare den udfordring, der ligger i at omstille vores energisystem væk fra fossile brændsler.
For at vindmølleindustrien i Danmark fortsat er førende teknologiudvikleranbefaler industrien et 50 pct. mål for vindkraft i elforbruget. Et 50 pct. mål for vindkraft vil i sig selv styrke den teknologiske udvikling hos energiselskaber, producenter og leverandører. En udvikling der samtidig skaber både jobs og eksport.
Læs Landbrug og Fødevares udspil
her
Relevant information
http://www.windpower.org
Firma
Vindmølleindustrien
Rosenørns Allé 9, 5. sal
1970 Frederiksberg C,
Danmark
3373 0339
6133 3653
http://www.windpower.org