17/11-11
-
Pressemeddelelse
Ny julesang skal give livet mening
Danskerne skal atter lytte til hinanden og til deres omgivelser. Det giver nemlig livet mening, siger Johnny Runner, der med sit nye julenummer "˜Så danser vi' sætter fokus på julens glæder og livets dyder sammen med sangerinderne Yuki Badino og Ida Maria samt DR's Juniorkor.
Julen kaldes traditionernes tid. En tid med hygge, varme, glæde og kærlighed. Men i det moderne samfund drukner de gamle dyder let i stress og jag, og det kan være svært at få øje på, hvad julen - og ikke mindst livet handler om. Det mener i hvert fald den garvede musiker Johnny Runner, der med sin nye julesang, "˜Så danser vi', opfordrer danskerne til at finde fred og mening med livet:
"Vi har alle så travlt i denne verden, at ingen giver sig tid til at lytte til hverken hinanden eller omgivelserne. Især er julen en travl tid, der efterhånden er blevet en ren stress-faktor, og derfor er det netop nu vigtigt at lytte til sin indre stemme og finde fred, ro og retning og de gamle dyder frem. Kun på den måde har man overskud til at nyde hinanden og den søde juletid. Med "˜Så danser vi' har jeg en mission om at få os alle til at geare ned og observere og absorbere de indtryk, hverdagen giver os. Tænke over, hvad der er vigtigt her i livet og lade os inspirere til at gå nye veje, vi ellers ville have overset midt i overhalingsbanen", siger Johnny Runner.
"˜Så danser vi' er skrevet af Johnny Runner og fremføres som en duet mellem sangerinderne Yuki Badino og Ida Maria. De akkompagneres af sang fra DR's Juniorkor samt bjælder og klokkespil af Tom Nybye fra DR'S Symfoniorkester.
Og de medvirkende er...
Johnny Runner har været aktiv på den danske musikscene i mere end 40 år og samarbejdet med helt store personligheder som Simon Spies, Dan Turell og Johannes Møllehave. Fra 1969-1985 var Johnny forsanger i Nakskov-drengebandet "Heaven," som op gennem halvfjerdserne var en af Danmarks mest populære grupper, der opnåede flere førstepladser på hitlisten og en række radio- og diskotekshits. Et af højdepunkterne i Johnnys karriere var den officielle sang til OL i Sydney 2000, "Den Rød/Hvide Trøje", for Team Danmark. Nummeret udløste en guldplade, og sangen er blevet en klassiker, som stadig i dag spilles til håndboldlandskampe for både herrer og damer.
Yuki Badino har 30 år på samvittigheden og brugt 8 af dem på at spille musik og turnere i blandt andet Australien som singer/songwriter. Hun har tidligere udgivet albumet "Room Next Door" og arbejder i øjeblikket på sit andet udspil, der udgives i 2012. (www.yuki.dk)
Ida Maria er med sine kun 13 år stadig på skolebænken. Sine musikalske evner har hun arvet fra sin far, og netop hans evne til at lytte til omgivelserne er årsagen til hendes debut som professionel sangerinde på "˜Så danser vi'.
"˜Så danser vi' er titelnummeret på Johnny Runners seneste EP, der indeholder i alt 5 numre. Musikere der medvirker på EP'en er: Søren Skov (keyboard), Jens Hack & Anders Larsson (sax), Troels Skovgaard (guitar), Lars Mitch Fishermann (trommer), Rune Holberg (bas), Michael Mølhede (trompet/trombone), Lise Dandanell (kor), Jorn Lendorph (kor) samt musikeren Ivan Pedersen som producer/teknikker. EP'en kan købes på iTunes, Spotify og TDC Play.
Relevant information
http://www.vintherkommunikation.dk