09/06-11 - Pressemeddelelse

Kunstekspertise beskytter mod bias i beslutningsprocesser

Gaver, sponsorering, varens pris, gratis prøver, kan alle påvirke dømmekraft og beslutningsprocesser. Hvis en person påvirkes ved valg af et produkt, er resultatet en mindre indkomststigning for producenten. Men en masse mennesker kan blive berørt, hvis en politiker er påvirket af støtte fra en særlig interesseorganisation eller patienter kan blive påvirket, hvis en læge er påvirket af gaver fra medicinalindustrien.

Forskere fra Virginia Tech Carilion Research Institute anført af den danske hjerneforsker Ulrich Kirk har vist gennem adfærdsforskning og hjerne-scanning med fMRI, at monetære 'gaver' kan påvirke folks vurderinger af kunstværker, men ikke hvis personen er kunstekspert.

Den nye forskning viser, at en region af hjernen som er forbundet med kognitiv kontrol og følelses-regulering, dorsolateral præfrontal cortex (DLPFC), fjerner indflydelsen af en monetær gave i eksperter.
"De fleste institutioner er på vagt over for partiskhed ved at konstruere regler, der beskytter mod tjenester og bias. Men en videnskabelig forståelse af sammenhængen mellem tjenester og skjult bias og dens påvirkning og effekt er stort set fraværende, og dette åbner for muligheden for utilsigtet bias," sagde P. Read Montague, professor for Human Neuroimaging Laboratory og ved Virginia Tech Carilion Research Institute.

Den nye forskning vedrørende hjernefunktion i eksperter er blevet udgivet i det pretiøse tidsskrift Proceedings of National Academy of Sciences (PNAS) i denne uge.
Forskerne rekrutterede 20 ikke-eksperter og 20 kunsteksperter til deres studie. Eksperterne blev udvalgt på baggrund af en formel uddannelse indenfor et visuelt kunst-beslægtet område. Forsøgspersonerne blev vist to logoer fra opdigtede virksomheder og forsøgspersonerne fik at vide, hvilken af de to virksomheder sponserede dem $300 (ca. DKK 1600) for deres deltagelse. Herefter blev de vist kunstværker med logoet for et af de selskaber ved siden af billedet. Kunstværkerne var alle udarbejdet af kunststuderende fra det respekterede kunstakademi i London, Slade School of Art, University College London, for at sikre at alle malerier var ukendte for alle deltagerne.
I dette studie valgte forskerne at anvende penge som et redskab til at påvirke præference, fordi "en monetær tjeneste er et stærk social statement. Fra et biologisk synspunkt, er sådanne tjenester vigtigt at spore, da mennesker er sociale væsener og har gentagne interaktioner med mennesker i deres miljø. En god gerning i dag kan være nødvendigt at skulle tilbagebetales i morgen, så der er næsten helt sikkert svar i hjernen dedikeret til sporing af disse former for sociale tjenester", sagde Ulrich Kirk forskningsadjunkt ved Human Neuroimaging Lab på Virginia Tech Carilion Research Institute

Den adfærdsmæssige del af undersøgelsen viste at hovedparten af ikke-eksperter foretrak kunstværker som var placeret ved siden af sponsor-logoet, men den effekt eksisterede ikke i ekspertgruppen.

Forskerne var interesseret i at lære, hvilken del af hjernen er medvirkende til at eksperter ikke lader sig påvirke af monetære tjenester, og forskerne fandt at kunsteksperter og ikke-eksperter aktiverede forskellige regioner deres hjerner når de træffer beslutninger.

Denne gruppe af forskere har i tidligere resultater fastslået, at en monetær tjeneste resulterer i øget aktivitet i en del af hjernen der er forbundet med dannelse af præferencer og værdidomme - den ventromediale præfrontale cortex (VMPFC). Denne region af hjernen er mere aktiv i ikke-eksperter, når de ser kunst med sponsor-logoet ved siden af.

Det viste sig at VMPFC ikke var signifikant aktiveret i eksperternes hjerner. I stedet var et andet område, DLPFC regionen, mere aktiv, hvilket tyder på, at eksperterne engagerer dette område af hjernen til at regulere deres bias følsomhed. Forskerne kunne også spore øget forbindelse i gruppen af kunsteksperter mellem DLPFC og VMPFC regionerne i hjernen, som ikke var tilstede hos kontrol gruppen.

"En standard-manøvre til isolering af partiske domme og andre påvirkninger i det offentlige rum er at afsløre deres finansielle forpligtelser og forbindelser," skriver forfatterne i PNAS artiklen, "I hvor høj grad en sådan offentlig eksponering faktisk øger effektiv selvcensur er fortsat et vigtig og åbent spørgsmål".
Mike Friedlander, direktør for Virginia Tech Carilion Research Institute udtalte i forbindelse med udgivelsen: "Holdet af forskere bag dette studie har gjort en opdagelse, der skifter hele paradigmet for at forstå, hvordan hjernen konstruerer vores virkelighed. Dette innovative arbejde kan have potentielt vidtrækkende konsekvenser for, hvordan man opbygger en effektiv og principfast politik for erhvervslivet, politikere, og for iværksættelse af medicinsk behandling."