20/04-12
-
Pressemeddelelse
Visiolink understøtter Retina-skærmen på den nye iPad
Tabletløsningen fra Visiolink er nu fuldt opgraderet til at understøtte den nye iPads Retina-skærm. Det unikke filformat garanterer stadig kompakte aviser og magasiner.
Et vigtigt nyt skridt i forbindelse med den nye iPad, er den imponerende high-res "Retina" skærm. Medierne har dog noteret sig, at opløsningen på den nye skærm sætter nye høje krav til avis og magasin-apps. Skærmen på 2048 × 1536 pixel er dermed ikke bare af en fantastisk kvalitet, men sætter nye krav til mediehusenes leverandører for at understøtte mulighederne.
- Vi er meget tilfredse med vores support af den nye Retina-skærm. Der er faktisk en klar positiv forskel i oplevet læsekvalitet, når man læser på den nye iPad, så det er en skærm, du bør se frem til at opleve - hvis du ikke allerede har det, fortæller Jens Funder Berg, CEO i Visiolink
Tekstkvalitet og filstørrelse er afgørende for læseoplevelsen
En god læseoplevelse sikres via den vektorgengivelse af teksten, som Visiolink har udviklet. Det betyder at filstørrelserne stadig er små. En typisk publikation fra Visiolinks systemer fylder stadig kun ca. 25-60 MB. Denne kompakte fil overføres hurtigt til tablets og smartphones, og da Visiolink yderligere understøtter progressiv download af siderne, vil den første side blive præsenteret for læseren næsten øjeblikkeligt.
- Som udgiver bør man undgå at hindre læsernes adgang til indholdet. Det er en af årsagerne bag vores vektortekst, som vi allerede havde optimeret til Apples Retina skærme, da den første iPhone 4 kom på markedet. Vi er begejstrede for den samlede læseoplevelse på den nye iPad, forklarer Jens Funder Berg.
- For at have succes som mediehus på de digitale platforme er det vigtigt, at have en klar tilgængelighedsstrategi. Den omfatter ikke kun at være til stede på de digitale platforme, men også at leve op til læsernes forventninger. Et kompakt avis-filformat er derfor betydningsfuldt for en smidig læseoplevelse uden lange ventetider, forklarer Jens Funder Berg
En vigtig fordel ved Visiolinks sideformat er, at det er tilgængeligt på alle digitale platforme, uanset om man distribuerer avisen til PC og Mac, til Apples iPhone og iPad eller til Android-baserede smartphones og tablets.
Relevant information
http://www.visiolink.com