Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/04-11   -   Pressemeddelelse

Tillykke Noma

At Noma for andet år i træk kåres som verdens bedste restaurant skaber værdifuld opmærksomhed om Danmark og vil tiltrække endnu flere gastronomi-turister til landet, vurderer VisitDenmark.

Noma indtog mandag aften den internationale madscene, da restauranten blev kåret som verdens bedste restaurant for andet år i træk. Det er Restaurant Magazine, der udgiver listen over "World's 50 Best Restaurants" på basis af vurderinger af 800 internationale madeksperter.

Kåringen er igen med til at øge interessen om Danmark og dansk gastronomi - en interesse, som VisitDenmark bruger til at markedsføre Danmark som rejsemål.

- Der findes en eksklusiv gruppe af gastronomi-turister, som vælger en destination udelukkende for at spise på en særlig restaurant. De såkaldte foodies. Vi forventer, at Danmark nu kan tiltrække endnu flere af denne type turister. Noma trækker selvfølgelig størstedelen af interessen, men også de øvrige danske top-restauranter er med til at understøtte den danske position og skabe opmærksomhed om Danmark generelt, siger international projektchef i VisitDenmark, Maria Haugaard Christensen.

Interesse for danske råvarer
Også den internationale presse har øjnene rettet mod Danmark og ønsker at vide mere om, hvad det er, det danske køkken kan tilbyde udenlandske smagsløg. Bl.a. har Newseek været i Danmark og besøgt flere af Michelin-restauranterne i København, og VisitDenmark har i 2011 planlagt en række internationale presseture, som udelukkende beskæftiger sig med dansk gastronomi.

Også råvarerne, som bruges i det nordiske køkken, er der nysgerrighed omkring. Ingredienser som ramsløg og skovsyre opfattes som eksotiske, og VisitDenmark mærker en stor interesse for at vide mere om, hvor råvarerne kommer fra, hvordan de ser ud, og hvordan de dyrkes. VisitDenmark har derfor bl.a. haft journalister med ude og fange østers i Limfjorden og plukke gulerødder ved Lammefjorden.

Tak til Noma
- Noma har med chefkok René Redzepi i spidsen en uvurderlig betydning ikke kun for dansk gastronomi, men for hele Danmark. Med deres helt unikke brug af nordiske råvarer har de skabt en international nysgerrighed efter at vide mere om, hvad det nye nordiske køkken kan tilbyde. Et stort tillykke til Noma, siger Maria Haugaard Christensen.

At dansk gastronomi er i verdensklasse bekræftes af, at Danmark nu både huser verdens bedste restaurant og verdens bedste kok, nemlig Ramus Kofoed, der i januar vandt den internationale kokkekonkurrence Bocuse D'or. Ifølge Maria Haugaard Christensen er det helt unikt, at et geografisk lille land som Danmark på samme år udmærker sig ved både at have verdens bedste restaurant og verdens bedste kok.

Danmark er det land i Norden, som har flest restauranter med Michelin-stjerner.

Yderligere oplysninger
International projektchef Maria Haugaard-Christensen, VisitDenmark
mobil 27 14 97 05.

Relevant information

http://www.visitdenmark.com


Pressekontakt


Firma

VisitDenmark
Islands Brygge 43, 3.
2300 København S, Danmark

  32 88 99 31
  22 96 55 98

http://www.visitdenmark.com

Modtag nyheder fra VisitDenmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater