Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/02-11   -   Pressemeddelelse

Den danske musiktjeneste WavesOut runder 20 pladeselskaber

Det har siden oktober 2010 været muligt at streame dansk indierock og elektronisk musik direkte på computeren, helt gratis og lovligt. Det er konceptet bag WavesOut - Danmarks platform for undergrundsmusik.

Dette er muligt gennem et samarbejde med KODA og de tilknyttede pladeselskaber. Musikken på WavesOut er i høj kvalitet, og musikerne tjener på at blive lyttet til. Pengene kommer fra annoncer på sitet og bliver delt mellem WavesOut og de lyttede musikere. Dermed er WavesOut et alternativt bud på en ny forretningsmodel i musikbranchen, som har været presset af pirateri i længere tid.

WavesOut adskiller sig fra de større tjenester, ved at indgå aftaler med små og mellemstore pladeselskaber. Målet er, at dække den elektroniske og indie genren ind, så der både kan findes etablerede og upcomming kunstnere.

Det nyeste pladeselskab som WavesOut har signet med er Fake Diamond Records, der repræsenterer kunstnere som Oh Land, Balstyrko, Complicated Universal Cum, Darkness Falls, Jatoma, Bon Homme med flere. Om det nyligt indgåede samarbejde siger Kristian Nyholm fra Fake Diamond Recods: "Jeg synes at WavesOut er et spændende tiltag hvor udbyderen forsøger sig mere en større stillingtagen og niche præget tilgang - så der primært fokuseres på indie og elektronisk musik. Det er smart at skabe en identitet og kvalitet omkring disse streaming tjenester - så de får en personlig relation til een - og ikke blot indeholder ALT musik der findes."

Fake Diamond Records er pladeselskab nr. 20 på WavesOut. Ud over Fake Diamond Records kan der af andre labels WavesOut har indgået aftaler med bl.a. nævnes PonyRec, Music For Dreams, Rumraket, Tigerspring, VME, Stella Polaris og Rump Recordings. Det betyder at det på WavesOut er muligt at høre musik fra kunstnere som Efterklang, I Got You On Tape, Rumpistol, Kenneth Bager, Chimes & Bells, Alcoholic Faith Mission, Dj Disse og Blue Foundation.

Kristian Nyholm fra Fake Diamond Records tror på at streaming er fremtiden, hvilket også er grunden til at de har valgt at indgå samarbejdet med WavesOut. "Årsagen til at vi har indgået dette samarbejde er fordi vi ønsker at følge udviklingen, og vi tror på at streaming og abonnements service er vejen frem i musik branchen anno 2011. Derfor ønsker vi selvfølgelig også at deltage med vores katalog hos WavesOut."

Man skal ikke downloade noget program for at benytte WavesOut, da tjenesten kører i flash. Man går blot ind på www.WavesOut.com og kan så høre musikken direkte på siden. Der bliver løbende lagt ny musik op, samt præsenteret nye samarbejder med pladeselskaber.

Relevant information

http://www.wavesout.com


Pressekontakt


Firma

WavesOut
Jægersborggade 35, 5
2200 København N, Danmark

  25884635
  25884635

http://www.wavesout.com

Modtag nyheder fra WavesOut på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire