21/08-12
-
Pressemeddelelse
EnergiMidt vælger dialogpartner med brancheerfaring
Energi- og bredbåndsselskabet EnergiMidt vil i tættere dialog med kunderne for derigennem at øge både salg og kundeloyalitet. Det sker i samarbejde med et webbureau, der allerede kan tælle et andet større energiselskab blandt sine kunder.
EnergiMidt, der dagligt leverer el og bredbånd til 176.000 kunder i det midtjyske, søsætter i den kommende periode et dialogprojekt, som skal øge salget og fastholde de eksisterende kunder. Mille Just Haaning, Kommunikations- og marketingchef hos EnergiMidt, fortæller om baggrunden for satsningen:
"At styrke vores indsats inden for e-mail marketing er et af kerneprojekterne i vores marketingstrategi. Vi vil gerne i tættere dialog med både eksisterende og potentielle kunder, og vi tror på, at automatiseret og personaliseret dialog er vejen til at skabe værdi, både for EnergiMidt og vores kunder."
Helt konkret består dialogprojektet i udvikling og implementering af et automatiseret dialogprogram, der matcher den enkelte kundens livscyklus, ligesom den valgte dialogplatform skal integreres med EnergiMidts CRM-system.
Partner med brancheerfaring
Til gennemførsel af dialogprojektet har EnergiMidt valgt at indgå samarbejde med webbureauet webdanmark.com, som allerede kan tælle SE, det tidligere Syd Energi, blandt sine kunder:
"Ud over at finde en partner, som kunne stå for det tekniske set up, ville vi gerne udfordres og rådgives i forhold til det forretningsmæssige aspekt, og det var webdanmark.com gode til. De har erfaring med kunder fra energibranchen, og kender allerede til nogle af de udfordringer, vi står over for. Så selvom det ikke var afgørende, gav det helt sikkert også noget tryghed i valget af partner." - slutter Mille Just Haaning.
Relevant information
http://www.webdanmark.com
Firma
IMPACT A/S
Søren Frichs Vej 44D
8230, Åbyhøj,
Danmark
+45 89 93 55 23
+45 31 57 78 29
http://www.impact.dk/