Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/05-08   -   Pressemeddelelse

WebProof release med Web-to-Print

Den kendte danske software WebProof kunne i dag præsentere den nyeste udvidelse som pre-release til DRUPA. Releasen indebærer, at kunderne på Internettet selv kan foretage rettelser i sidste øjeblik direkte i PDF-dokumenterne med en høj opløsning, frem for at skulle bede grafikerne om at gøre det; dvs. de kan selv udføre rettelser, uanset om dokumentet er fremstillet i InDesign, Quark eller for den sags skyld Word.

Dermed vil nuværende WebProof-licensejere kunne tilbyde deres kunder selv at fremstille f.eks. annoncer eller mere simple ting som visitkort og lignende ud fra egne skabeloner. Men det mest interessante er nok, at brugeren kan spare megen tid op imod deadline på mange større opgaver, som skal løses under stærkt tidspres, ved selv at kunne ændre i tekst, priser osv. direkte i PDF-filen med en høj opløsning.

Jan Adeltoft, medstifter af WebProof, fortæller endvidere, at "alt dette kan gøres, vel og mærke fra en hvilken som helst browser, uanset om der er tale om Mac eller PC, og der er intet andet krav til software end at der er adgang til Internettet, real Web-to-Print." Jan fortsætter: "Dette kombineret med vel nok markedets mest avancerede XML-workflow indebærer, at WebProof allerede i 2008 forventer en fordoblet omsætning."
Dette workflow medfører, at flere geografisk adskilte brugere kan arbejde på de samme originale InDesign- og Quark-filer, ligesom fritlægning og farvekalibrering er blevet en del af de services, som WebProof supporterer. Preflight, automatisk tømning af e-mail, portal-upload og ikke mindst den nye SMS-/e-mail-alarm, som kan kobles på alle funktioner, uanset om det er WebProof eller andre systemfunktioner, har givet det animerede WebFlow vind i sejlene.

Der stilles ingen krav til grafisk baggrund, blot markér og indskriv den nye tekst og filen er on-the-fly klar, baseret på en "keep-it-simple"-løsning.

Releasen frigives til markedet efter DRUPA, men kan allerede nu ses på www.webproof.com.

Næste Web-to-Print-frigivelse er under udvikling og indebærer, at man fra WebProof kan rette direkte i den originale InDesign-fil fra Internettet. Denne løsning er beregnet på sprogversionering, katalogproduktion osv., idet skrifttyper, skriftblokke, billeder osv. her vil kunne udføres igennem WebProof, dvs. fra Internettet, enten som enkelte rettelser eller som automatiseret XML/CSV-produktion fra andre databaser.

WebProof har høstet stor international anerkendelse og anvendes af mere end 30.000 brugere i over 70 lande. Blandt de mere kendte kan nævnes LEGO, B&O, VOLVO, AUDI, FUJIFILM, JYSK, SILVAN, MATAS, ALLER, over 200 aviser og magasiner samt et hav af bureauer og trykkerier.

Salget er ofte sket i skarp international konkurrence med de store udbydere som Kodak Insite, AGFA Delano, og andre storspillere indenfor trykkerisektoren, men hvor kunderne både funktionsmæssigt og prismæssigt har valgt WebProof.

Med den nye udvikling har WebProof endnu engang lagt sig i førerfeltet inden for dokumenthåndtering og korrekturproces-optimering.

Historien har vist, at kunderne typisk opnår mere end 25 % besparelser på den samlede produktionstid.

Relevant information

http://www.webproof.com



Pressekontakt


Firma

WebProof A/S
Raadhuspladsen 16
1550 København V, Danmark

  +45 46 32 68 68
  +45 27 11 68 68

http://www.webproof.com

Modtag nyheder fra WebProof Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire