Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/09-09   -   Pressemeddelelse

Gør verden grøn

Følg webproof.com på missionen for en CO2 fri verden

WebProof sparer kunder og deres brugere for millioner af printerpapir.
Samtidig spares der oceaner af CO2!

Mange kunder og forbrugere verden over ønsker, at virksomheder af enhver slags i fremtiden investerer i klimavenlige foranstaltninger.

Nu skal der ske noget! Det er nødvendigt, hvis global opvarmning skal stoppes.

FN's forestående klimakon¬fe¬rence i København har aktualiseret debatten og mange virksomheder har sat luppen på deres udledning af CO2. I de foregående måneder har mange virksomheder meldt ud om deres indsats, og der er afholdt mange konferencer og seminarer med idéudvikling på dagsordenen. En af disse afholdes i New York den 21. september med chefer fra reklamebranchen og den grafiske industri - Climate Action - men lad os ikke vente, vi må selv gøre noget!

Fremover vil sådanne initiativer drive udviklingen. Både små og store erhvervsvirksomheder kan gøre en forskel og hjælpe klimaet og udvikle nye klimaforbedrende teknologier eller arbejde aktivt med at mindske deres egen udledning af CO2.

Virksomheder må også påtage sig et samfundsansvar, uanset om det er en lille eller en stor virksomhed. Det behøver ikke koste mange penge, tværtimod kan mange tiltag ende med at blive en økonomisk gevinst. Et lille eksempel er at alle virksomheder vælter sig i printede sider. Har I tjekket jeres eget forbrug af printerpapir for nylig?

Alene dette indebærer en frygtelig masse udslip af CO2, så ved alene at reducere antallet af print, vil alle virksomheder være med til at mindske den globale opvarmning. En lille ting, men samlet en stor effekt. Lad os se på et eksempel:

WebProof.com har været langt fremme i flere år, alene på grund af produktet,
og nu tager WebProof endnu flere skridt fremad.

Sidste år - i 2008 blev der korrekturlæst og godkendt 4 millioner sider online i WebProof.com, og da der gennemsnitligt er involveret 3 personer i processen, blev der sparet 12 millioner printede sider!

En beregning af ressourceforbruget ved korrekturprint omfatter:

* el, vand og ved på papirfabrikken
* el til fremstilling af printer og toner
* el og toner til printeren hos brugerne
* transport af papir fra fabrik til kunde
* forsendelse med posten
* transport til forbrænding eller genbrug
* forbrænding af papiret

Kalkulationen viser, at der medgår 1.500 træer til fremstilling af papiret, og summen af dette samt forbrug ved transport og print-proces ville have medført udslip af ikke mindre 300.000 kg CO2* - hvert år!

Begrænsning af CO2: Ved brug af WebProof online korrektur, afkortes processen erfaringsmæssigt med minimun 25% og antallet af korrekturer reduceres, hvilket betyder et lavere strømforbrug i alle involverede led.

Mere begrænsning: Da hele online korrekturprocessen er centraliseret og hostet hos WebProof sker der slet intet udslip af CO2, fordi WebProof bruger kun strøm fra vindmøller og andre vedvarende energikilder, både på virksomhedens kontor og i hosting centerets serverpark og har derfor miljøcertifikat fra WWF Verdens Naturfonden.

Herudover planter WebProof 1 træ per kunde hver måned. For blot 1.000 kunder bliver dette til 120.000 træer over en 10-års periode. Dette svarer til beplantning af ca. 600 parcelhusgrunde hvert år. Vi har altså ikke kun elimineret vores udslip af CO2 - vi har også forbedret "verdens lunger" - skovene - og det vil vi fortsat gøre i takt med tilgangen af kunder.

Som sidste tiltag har WebProof udviklet en bladrefunktion til udgivelse af tilbudsaviser, årsberetninger og andre publikationer på Internettet og den er vel at mærke gratis for alle. Når man læser online, er man således med til at forbedre miljøet.

Med andre ord: Webproof er 100% CO2-fri - og gør en stor indsats for at medvirke til at klimaet bliver forbedret!

Vi bør ikke give op, men hver især, også på arbejdet, tænke på hvad "jeg" kan gøre af små ting i det daglige arbejde, for at stoppe den globale opvarmning - dette uanset om man er privat person eller et firma.

Hvad gør du, hvad gør dit firma?

*Beregningerne er foretager med baggrund i publikationen Going Carbon Neutral, A Guide for Publishers, af Guy Dauncey.

Relevant information

http://www.webproof.com


Pressekontakt


Firma

WebProof A/S
Raadhuspladsen 16
1550 København V, Danmark

  +45 46 32 68 68
  +45 27 11 68 68

http://www.webproof.com

Modtag nyheder fra WebProof Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire