Software-virksomheden Webproof har taget konsekvensen af denne udvikling. - Vi har ikke længere brug for sælgere, men for en Community Manager, siger salgsdirektør Jan Adeltoft. Verden har forandret sig i de seneste ti år. Sådan sagde vi for ti år siden. Nyheder begyndte dengang at blomstre på internettet og det samme gjorde virksomheder med egen hjemmeside. Sidenhen er søgning på Internettet og nethandel for alvor taget til i så og sige alle brancher, så intet er ændret vi siger fortsat - verden har forandret sig .
WebProof har siden 2000 været aktive i udviklingen med ekspertise inden for online korrektur og avanceret processoptimering.
Nu stiller aktiviteterne nye krav til bemandingen hos Webproof, fortæller salgsdirektør Jan Adeltoft. - Når modtagerne selv bestemmer, hvor de søger deres informationer, skal vi målrette vores budskaber på en anden måde, og adressere dem anderledes.
- Webproof har med stigende aktivitetsniveau behov for hjælp til at styrke virksomhedens synlighed. Vi er derfor nu gået på jagt efter verdens bedste Community Manager med internationale ambitioner.
- Hidtil har alle salgsvirksomheder satset på at have gode sælgere. Nu gælder det i højere grad om at have styr på, hvor på nettet de potentielle kunder skal findes.
- Det er en udvikling, som uddannelsesinstitutionerne må være meget opmærsomme på og netop uddannelser til sådanne stillinger må brandes meget bedre.
- Personer med erfaring inden for online og sociale medier, er allerede en eftertragtet arbejdskraft, og efterspørgslen efter sådanne Community Managers vil blive forstærket i fremtiden, slutter Jan Adeltoft.
Om Webproof WebProof har ændret korrektur processen med sin unikke platform på Internettet. En platform, der automatiserer grafisk produktion og giver meget store besparelser.
WebProof står i dag for avanceret processoptimering hos adskillige store virksomheder, som Berlingske Medier, Top-Toy, Silvan, Bauhaus, COOP etc. Deres løsninger inkluderer automatisk grafisk produktion, som bl.a. har reduceret produktionstiden med 14 dage hos én af landets store tilbudsaviser.
Vore kunder har opnået store besparelser gennem hurtigere og enklere korrekturgang og filhåndtering, samt ikke mindst automatisk katalogproduktion. I stedet for at flytte produktion til udlandet kan den beholdes i landet. Sådan stiger produktiviteten, samtidig med at omkostningerne falder.
WebProof modtog for nylig Børsens Gazelle Award, som én af de hurtigst voksende virksomheder i Danmark. Desuden har Soliditet placeret WebProof til en fornem A-rating, hvilket kun 18% af danske virksomheder har opnået. Med 50% export og brugere i over 100 lande er WebProof netop den type virksomhed, som er med til at skabe vækst i Danmark.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.