Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/04-13   -   Pressemeddelelse

Søndagsavisen vælger WebProof for fremtiden

Den danske softwarevirksomhed WebProof har indgået aftale med North Media A/S og skal i fremtiden stå for annoncehåndteringen hos North Medias mere end 30 aviser, blandt andet Danmarks mest læste avis: Søndagsavisen.

Preben Runge, CTO hos North Media udtaler: "I vor cost-benefit analyse af de annoncehåndteringsløsninger, der er på markedet, gik vi primært op i, hvem der kunne levere den højeste driftsstabilitet, under alle forhold. WebProof udmærker sig ved, at et eventuelt stop eller problem ét sted i workflowet ikke stopper hele processen - idet den webbaserede godkendelsesproces altid kører".

Preben Runge fortsætter: "Herudover er WebProof 100% webbaseret, hvilket vil sige, der ingen krav er til Flash, Java eller andre plug-ins, det eneste krav er adgang til Internettet.

Sluttelig forhørte vi os hos andre WebProof brugere og fik meget positive tilbagemeldinger. Alt dette sammenholdt med, at WebProof er en CLOUD-løsning, hvor den daglige service og support naturligt er højere prioriteret end ved køb af software lokalt installeret - faldt valget entydigt på WebProof".

North Media, der med over 500 medarbejdere, har en årlig nettoomsætning på mere end 1,1 mia. kr., producerer mere end 30 aviser blandt andet også Helsingør Dagblad og Nordsjællands Avis. Udover dette er en anden af North Medias aktiviteter deres online services og annoncetjenester som blandt andet omhandler Ofir.dk, Boligportal.dk, Bostadsportal.se, MinReklame.dk, Byggestart.dk, HentTilbud.dk samt distributionsvirksomheden ForbrugerKontakt

WebProof og North Media er en stærk match, da begge virksomheder bygger på optimering af de traditionelle arbejdsgange, med stort fokus på omkostningseffektivitet og at være markedsleder på sine kerneområder. Med flagskibet Søndagsavisen - Danmark mest læste avis, har de lagt sig helt i front.

WebProof muliggør, på baggrund af LEAN principperne, en yderligere reduktion af produktionsomkostningerne for North Media, ved at optimere arbejdsgangen omkring annoncehåndteringen.

WebProof, der netop har modtaget årets Gazelle fra Børsen, er anerkendt i den grafiske branche, som værende branchestandard indenfor korrektur. Gennem sin online korrekturplatform reducerer WebProof typisk omkostninger og giver et værdifuldt overblik for alle involverede i processen. Samtidig reduceres produktionstiden for brugerne, ved blandt andet at muliggøre annoncerettelser direkte i InDesign.

Men WebProof er meget mere på grund af det yderst avancerede workflow, der har procesoptimeret mange store virksomheders grafiske produktion. WebProof har over 50.000 brugere i mere end 100 lande. Der godkendes over 5 millioner sider og annoncer om året, hos kunder som LEGO, B&O, TOYS"R"US, COOP, ICA og et utal af tilbudsaviser samt ikke mindst mange reklamebureauer.

Med North Media på kundelisten udvider WebProof en imponerende liste af både nationale og international avisproducenter. WebProof benyttes i dag af flere end 100 aviser, så som Edda Media i Norge, Fynske Medier og Berlingske Media i Danmark.

Billedtekst:
CTO Preben Runge lykønsker Jan Adeltoft, co-founder af WebProof, med ordren.

Relevant information

http://www.webproof.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

WebProof A/S
Raadhuspladsen 16
1550 København V, Danmark

  +45 46 32 68 68
  +45 27 11 68 68

http://www.webproof.com

Modtag nyheder fra WebProof Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater